Water

WATER

Indien/Canada, 2005

Instruktion: Deepa Mehta

1 time 58 min.

Premiere i dag i Gloria og Vester Vov Vov i København og i Øst for Paradis i Århus


Fint balancerende mellem melodramaets følelsesforløsning og fortidens socioreligiøse regler fortæller den indisk/canadiske instruktør Deepa Mehtai ”Water” den gribende historie om enkeundertrykkelse anno 1938 i Indien under det britiske kolonistyre. I centrum står den kun otte-årige Chuyia, der i sin unge alder allerede er blevet både hustru og enke. Ifølge traditionen er enker beskidte efterladenskaber fra deres afdøde ægtemænd og skal leve i isolation uden mulighed for nogensinde at gifte sig igen, endsige leve et normalt liv.

Chuyia bliver således anbragt på et hjem for bitre enker i alle aldre og størrelser, der med større eller mindre grad af selvundertrykkelse og had har affundet sig med deres skæbne. Her møder Chuyia den smukke unge Kalayani (spillet af Lisa Ray), der som den eneste af enkerne har bevaret en smuk hårpragt, ikke for sin egen skyld, men fordi hun derfor af enkestandens overhoved kan lejes ud som prostitueret til velbjergede klienter og dermed skaffe lidt fornøden kapital til husholdningen.

En dag ved floden, der repræsenterer nogle af de mængder af vand, der gennemsvømmer filmen, møder Chuyia og Kalayani Narayan; en ung, idealistisk jurist, der tilslutter sig den ideologi, som Gandhi efterhånden er ved at få spredt over landet. Han forelsker sig selvsagt straks i Kalayani og blæser på reglerne om, at enker ikke må gifte sig igen. Men det er ikke let at kæmpe mod historiens bekvemme love.

Visuelt talent
I ”Water” viser Mehta sig som en gedigen fortæller og et stort visuelt talent. Den unge Chuyia, spillet af srilankanske Sarala, som instruktøren fandt i en landsby, er sprudlende på lærredet, og det er scenerne med hende, der gør filmen til en så stor oplevelse. Derudover er det bemærkelsesværdigt, hvor usentimental fremstillingen er - og der er ellers nok at græde af.