Fighter

FIGHTER

Danmark 2007

Instruktion: Natasha Arthy

1 time, 40 minutter

Aicha (Semra Turan) er en helt almindelig gymnasiepige, og så alligevel ikke. Hun er gudesmuk, men har et temperament som en løvinde, så hun bliver smidt ud af skolens kampsportshold. Hendes lærer giver hende dog et tip om et sted, hun kan tage hen: en Kung Fu-skole, hvor drenge og piger træner sammen.

Hendes tyrkiske familie ser hellere, at hun koncentrerer sig om sin skolegang, men Aicha kan ikke holde sig fra kampsporten, så hun begynder at træne i hemmelighed. Hvilket selvfølgelig er dømt til at gå galt.

Spørg mig om noget!

Integrationsproblematikken er forsøgt før i dansk film film, og sjældent med held. Men instruktør Natasha Arthy tør se fordommene i øjnene, eksempelvis i den spirende kærlighed mellem Aicha og danske Emil (Cyron Melville).

Da deres samtale er ved at ende i klichéer, udbryder Aicha: »Spørg mig om noget, du ville spørge mig om, hvis jeg ikke var tyrkisk!« Hvorpå Emil spørger: »Har du en kæreste?«

Universelt medrivende

Aichas tyrkiske familie skildres med stor ømhed, og ingen af personerne kan reduceres til todimensionelle brikker i fortællingen (det skulle da lige være storebror Alis forlovede, Jasmin). De er ikke en prototypisk ”tyrkisk familie”, de er mennesker af kød og blod og følelser, og det gør ”Fighter” til en universelt medrivende og vedkommende film uden skurke, men med en strålende heltinde, der forsøger at forene sine tyrkiske rødder med en tilværelse som almindelig teenager på Nørrebro.

”Fighter”s socialrealistiske virkelighed forenes med flotte kampsportscener, der er koreograferet af Xian Gao, som medvirkede i ”Tiger på spring, drage i skjul”, og som spiller Aichas Kung Fu-træner. Kung Fu er simpelthen filmens udtryksform - fyrigst i scenen til Aichas brors forlovelsesfest, hvor et skænderi udspilles som en kampdans i køkkenet med frugtskåle og stegepander som rekvisitter.

Kombinationen af ungpigeliv og rendyrket action giver ”Fighter” et for dansk film helt unikt udtryk. Og idet man træder ud i virkeligheden igen, får man lyst til at give den grå hverdag et cirkelspark lige i maven.

kultur@jp.dk