Ignacio Carrillo, der er i besiddelse af Djævelens trækharmonika, er dømt til et liv i ensomhed. Foto: Camera Film
Drama
Djævelens trækspil
Colombia, Tyskland, Argentina, Holland, 2009
Instruktion: Ciro Guerra
1 time 57 min.
Premiere i dag i Grand Teatret, København, Øst for Paradis, Aarhus, Café Biografen, Odense
Ignacio Carrillo er dømt til at spille på sit akkordeon og vandre ensomt rundt fra spillested til spillested. Han er nemlig i besiddelse af Djævelens trækharmonika, og når man først har spillet på den, er man dømt til et liv i ensomhed.
Da Ignacio mister sin kone, beslutter han sig for at levere instrumentet tilbage til den mand, der overlod ham det i sin tid, og han får følgeskab af drengen Fermin. Sammen vandrer de på æsel og til fods gennem Colombias smukke og vindomsuste landskaber som en anden Don Quijote og Sancho Panza.
”Djævelens trækspil” er en smuk, men også djævelsk langsommelig æsel-roadmovie, der er alt for artig til virkelig at gøre indtryk.
Som genren foreskriver, dumper vores hovedpersoner, der ikke blot er på en ydre, men også en indre rejse, undervejs ned i situationer med tilsyneladende tilfældige mennesker. Og selvom der er sjove indslag som den harmonika-konkurrence, der minder om vor tids battle rapping, hvor to duellanter skal improvisere tekst-tilsvininger af hinanden, så er der langt mellem de virkelig interessante ophold i ørkenvandringen.
Filmen giver et antropologisk indblik i et Colombia, som de færreste nok kender, men det er ikke nok til at sløre, at instruktøren kæmper mod vindmøller.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



