The Fighter

Drama

The Fighter

USA, 2010

Instruktion: David O. Russel

1 time 55 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det er den gamle historie om to brødre: Den ene, Dicky (Christian Bale) øretæveindbydende og utilregnelig, skidt fyr og blærerøv.

Den anden Micky Ward (Marc Wahlberg, der har en vis lighed med Russel Crowe): Stilfærdig og uden store ord, en pæn dreng og til at stole på, men grænseløst solidarisk med sin umulius af en storebroder og hele forrykte familie.

Dicky har været bokser og vundet en enkelt stor kamp - om ved egen indsats eller ved et tilfælde står hen, men handskerne er for længst smidt i ringen til fordel for pralerier og stofmisbrug, der sender ham en tur i spjældet.

Imens får lillebroder Micky en kæreste, en sød, lidt ramponeret, men viljestærk pige, der vil have ham væk fra familien og ud af ringen, hvor han taber den ene kamp efter den anden og med stadig større omkostninger.

Moderen bestemmer

Det er lettere sagt end gjort, for de to drenge har deres mor, en ren havgasse, hidsig og arrig som manager (formidabelt, men også utåleligt spillet af Melissa Loe). Hun vil se kampe, penge, og det er mor, der bestemmer.

En skønne dag bøjer Micky sig, lader sig træne af sin nu afsyrede, men stadig storskrydende broder og indleder en bokse-karriere, der fører ham helt til tops.

Mærkeligt nok slutter filmen, der bygger på brødrenes virkelige historie, inden hans største kampe og triumfer, måske i erkendelse af sin begrænsning, for scenerne i arenaen er uden rigtig dramatik, koncentration eller punch. De skal bare overstås.

Har mistet fokus

Længe inden har handlingen mistet fokus og ikke kun på grund af en flimrende og springende billedsætning. Man ved ikke rigtigt, hvad filmen er ude på: Den vil være en bokse-legende, men også en historie om to brødre med forskellige sind.

Samtidig bevæger den sig tankeløst ud i det parodiske i skildringen af moderen og drengenes fem nærmest debile søstre, der sider kaglende som en flok høns på en pind, mens den afdæmpede kærlighedshistorie er noget for sig, indtil pigen - uden forklaring - bliver lige så bokse-hysterisk som alle andre. Endelig giver Christian Bales ubeherskede, prangende spillestil historien slagside.

Forvirringen er måske forståelig, for instruktøren, David O. Russel var også ansvarlig for den vidtløftige og manierede ”I Heard Huckabees” (2004).