Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Lore | film.guide.dk

En nærværende rejse mod erkendelse

Børn af nazister bliver forladt af deres forældre i krigens afslutning og må på en moralsk rejse gennem et krigshærget Tyskland. Et klasseeksempel på, hvordan man laver film på mediets egne præmisser.

Drama
Lore
Australien, Tyskland, 2013
Instruktion: Cate Shortland
1 time 50 minutter
Premiere i 13 danske biografer
 

Tyskland, maj 1945. Lore og hendes søskende har ikke kendt til krigens gru, for deres forældre har været i nazisternes tjeneste. Men nu, da krigen nærmer sig sin afslutning, må børnene indstille sig på, at livet forandrer sig fundamentalt.

Begge forældre må stå til ansvar over for de allierede, og med teenagepigen Lore i spidsen begiver børneflokken sig ud på en lang vandring gennem det krigshærgede land for at nå til deres bedstemor, der bor 900 km længere nordpå.

På filmmediets præmisser

På den barske og strabadserende tur tvinges børnene til at se, hvad der er sket under krigen. Da de får følgeskab af den unge jøde Thomas, må Lore kæmpe med sin mistro og sit had til den ”race”, som hendes forældre har lært hende at foragte, men også forholde sig til den spirende erotiske vækkelse, som Thomas lægger kim til.

Australieren Cate Shortland (”Sommersault” 2004) har lavet en gennemført sanselig erkendelsesrejse, der især er båret af de unge skuespilleres rene og sårbare spil og fotografen Adam Arkapaws farvefrodige billeder. Men det er også et klasseeksempel på, hvordan man laver film, så alle mediets teknikker smelter sammen til både øjeforkælelse, lyttefornøjelse og en symbolladet tankevækker.

Filmen er baseret på romanen ”The Dark Room” af Rachel Seiffert, og Shortland beviser, at det er muligt at lave filmadaptioner på filmmediets og ikke det skrevne ords præmisser. Det er mesterligt gjort.

Ekspressionistisk præg

Turen gennem de tyske skove får civilisationens ideologiske fernis til at falde som flager af børnene. I modsætning til Roberto Rosselinis neorealistiske ”Tyskland år nul” (1948), hvor den moralske erkendelsesrejse foregår i et sønderbombet Berlin, hvis bygningskratere ligner et afpillet kranium, foregår ”Lore” mestendels i en frodig skov, og de indklippede naturbilleder antager nærmest en ekspressionistisk karakter.

Billederne af det ydre er også en spejling af det indre. Ofte sejlende og ufokuseret. Den 14-årige Lore (Saskia Rosendahl) må danne sin egen mening om, hvad der er det gode og det onde, da hendes forældre, der før var helte, nu er blevet skurke. Det kræver en del af Shortland at få de meget unge skuespillere til i den grad at virke ægte og upolerede, men det lykkes, ikke mindst fordi hendes skuespillere har talent for blot at være foran kameraet i modsætning til at spille foran kameraet.

Det bliver bevægende at være vidne til, for instruktøren lader os føle mere, end han fodrer os med forståelse. Vi bliver ikke bespist med korrekte meninger om, hvor svært det var for de børn, der voksede op som nazister, men som nok skal blive omvendt til rettroende humanister, når de har været en tur gennem skoven.

”Lore” er derimod en sofistikeret, cinematisk sjæleryster.

Mest for nordmænd

Røvtur i maskinrummet

Landets ære er afhængig af én mand

Anmeldelse af Diplomati

15-10-2014: Historisk drama: Hitler havde i 1944 beordret Paris jævnet med jorden inden de allieredes ankomst. Filmen om konfrontationen mellem den tyske kommandant og en svensk diplomat fortæller, hvorfor det ikke gik sådan. Læs artikel

Anmeldelse af Det store stilehæfte – krigsdagbogen

16-04-2014: En seværdig ungarsk historie om et par halvvoksne tvillingedrenge, der klarer sig gennem krigens grusomheder ude på landet ved langsomt at forhærde sig fysisk og mentalt. Læs artikel

Anmeldelse af Bogtyven

04-04-2014: En ung pige trodser nazismens intellektuelle formørkelse i lidt for sødladen krigsfilm. Læs artikel

Anmeldelse af Free Fall

09-01-2014: Et tysk drama udfordrer de gængse forestillinger om homoseksuel kærlighed. Læs artikel

Anmeldelse af Kriger

01-05-2013: Potent og dristig skildring af en tysk ungdom, der mere end flirter med nynazismen, er ikke for sarte sjæle. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...