Artiklens emner:
Find mere om:
Brancheinfo (valgte)
Drama (valgte)

Nyhed: Grønlandsk film hitter på Sundance

"Nuummioq", historiens første grønlandske spillefilm, imponerer publikum og anmeldere på den prestigefyldte Sundance Film Festival i USA.

Filmens producer, Mikisoq H. Lynge, fortæller, at den vises i alt seks gange på festivalen i Park City, der i sin tid blev grundlagt af skuespilleren og instruktøren Robert Redford.

- Publikum græder, hvor de skal, og de griner, hvor de skal. Efter visningerne kan de stille spørgsmål, og amerikanerne finder det overordentligt interessant, at vi har præsteret at lave vores egen spillefilm i et samfund med under 60.000 indbyggere, siger produceren til Ritzau.

"Nuummioq" konkurrerer om priserne i kategorien World Cinema Competition, og den har fået fornemme omtaler i amerikanske medier.

Forbløffende triumf

Magasinet Hollywood Reporter kalder filmen for "en forbløffende triumf" og "en overraskende fuldendt produktion" med henvisning til, at mange af skuespillerne og folkene bag kameraet ikke er professionelle.

- Filmen vil ikke være nem at gå til for ethvert publikum, men de, der har mod til at se den, bliver belønnet med en dybtfølt og fornemt gennemført film, hedder det i anmeldelsen.

Foreløbig kun en kopi

Foreløbig findes filmen kun i den ene kopi, som vises i Sundance.

Men Mikisoq H. Lynge har hyret et amerikansk selskab, XYZ Films, der skal sælge rettighederne til at distribuere "Nuummioq" i USA og andre dele af verden.

- Jeg håber at kunne underskrive de første aftaler i løbet af nogle dage. Jeg har selv rettighederne i Grønland og Danmark, og jeg satser rigtigt meget på at få filmen op i Danmark. Danskerne skal selvfølgelig have mulighed for at se denne fortælling om, hvad Grønland er i dag, forklarer han.

Ritzau

Nyhed: Grønlandsk film ud i den store verden

14-05-2010: Historiens første grønlandske spillefilm tager nu yderligere et skridt på sin vej ud i den store verden. Læs artikel

Nyhed: Dansk film får toppris i Rom

23-10-2009: Nicolo Donatos danske film "Broderskab" med Thure Lindhardt, David Dencik og Nicolas Bro sikrede sig fredag hovedprisen på Roms Internationale Filmfestival. Læs artikel

Nyhed: Anmelderne: Solidt Oscar-drama

03-03-2011: "Kongens store tale" er ikke nyskabende, men smukt håndværk med store skuespillere. Læs artikel

Nyhed: Iransk drama vandt Guldbjørnen i Berlin

19-02-2011: Den iranske film "Nader og Samins skilsmisse" vinder Guldbjørnen ved den 61. filmfestival i Berlin. Læs artikel

Nyhed: Vinterberg-film er Nordens bedste

20-10-2010: "Submarino" har vundet Nordisk Råds Filmpris 2010 og 350.000 kr. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...