Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Grand Budapest Hotel | film.guide.dk

Ballade på hotellet

Anmeldelse: Wes Andersons farce er en allegori om Mellemeuropa og fascismens gennembrud, men også en kulørt historie om en concierge af den gamle skole og hans trofaste følgesvend.

Farce
The Grand Budapest Hotel

England/Tyskland/USA 2014

Instruktion: Wes Anderson

1 time og 40 minutter

Premiere torsdag i 28 biografer over hele landet


De seneste 200 år har Mellemeuropa og Balkan været indhyllet i fejende operettetoner, gotisk mystik og politisk tumult. I 1814 dansede kongressen i Wien, 100 år senere faldt skuddene i Sarajevo og udløste Første Verdenskrig. Igen 100 år senere er der kaos i Ukraine. I Transsylvanien hærger den blodsavlende vampyr Grev Dracula fra Bram Stokers gyser (1897).

Her ligger også det fiktive land Ruritania, hvor Anthony Hopes berømte roman ”Fangen på Zenda” (1894) udspilles, og nu i 2014 (der må være mystik forbundet med tallet fire) sætter instruktøren Wes Anderson endnu et fiktivt land på kortet, Zubrowka.

Lagdelt som en lagkage

Her ligger det lyserøde Grand Budapest Hotel på en bjergtop og ligner en fantasifuld konditorkreation. Som en prangende lagkage er også filmen lagdelt, både i tid og i akter.

Vi begynder med en pige, der betragter en statue af en forfatter og bladrer i en bog. Derpå holder Tom Wilkinson som en anden sprechstallmeister en lille introduktion, og så ankommer i 1960 en forfatter (Jude Law) med skrivekrampe til det tomme hotel.

Han møder dets mystiske ejer, der indvier ham i dets farce af en historie, der foregår i årene omkring 1932, hvor en magtfuld, pertentlig og entreprenant concierge, Gustave (Ralph Fiennes), med stiff upper lip stod for driften. Erotisk betjente han velvilligt alle sine venner, som han siger, gerne ældre damer, især Madame Céline Villeneuve Desgoffe und Taxis på 84 år (Tilda Swinton, men det er ikke til at se det, hvis man ikke li’e ve’ det, for hun er sminket som et runkent æble).

B97603876Z.1_20140326172725_000+GHDBISTH.1-0.jpg

Da hun dør, har hun testamenteret ham et maleri til en svimlende formue. Det vil hendes søn Dmitri (Adrian Brody) ikke finde sig i og mobiliserer politiet, som kommer efter Gustave, der assisteret af sin Sancho Panza, piccoloen Zero, hugger billedet og til Dmitris raseri remplacerer det med et pornografisk værk af Egon Schiele.

Så går den vilde skattejagt, hvor Gustave og Zero forfølges af Dmitris gorilla (Willem Dafoe) ind og ud af et fængsel, op og ned ad snedækkede bjerge.

En trængsel af stjerner

Da Gustave bliver henrettet af soldater i operetteuniformer, arver Zero hotellet, og ham er det, der som ældre mand nostalgisk fortæller historien til forfatteren, for han mistede kort efter sin elskede, konditoren Agatha (Saoirse Ronan), og således er vi til slut tilbage ved begyndelsen.

B97603876Z.1_20140326172725_000+GHDBISTD.1-0.jpg

Er hotellet drænet for gæster, er filmen til gengæld overbefolket af stjerner – foruden de nævnte Harvey Keitel, Bill Murray, Owen Wilson og flere til. Tilsvarende skifter hotellet, alt som handlingen skrider frem, tre gange farvesætning – fra dets art deco-interiør – i schatteringer af rød og sukret lyserød til grå i nazitiden og orange og grøn i 1960 for så til sidst at slå om i dyster sort-hvid.

Det meste af tiden sprinter handlingen af sted, der tales hurtigt som i en Howard Hawks-film, og der skiftes fra stilart til stilart: Snart scener som stumfilm-slapstick, snart farce med mindelser om Olsen-banden, så fængselsdramatik som i utallige Alcatraz-film, endelig faretruende konfrontationer med nazisoldater i kliché, som vi kender alt for godt – f.eks. fra Ernst Lubitschs berømte ”To Be or Not to Be”. Selv har Wes Anderson fremhævet netop Lubitsch og Billy Wilder som væsentlige inspirationer. Skønt Første Verdenskrig var forbi og Anden Verdenskrig ikke begyndt i 1932, bryder kampene ud i Zubrowka, der også er navnet på en god polsk vodka krydret med bisongræs.

En spøjs film

Det er en spøjs film, Wes Anderson har lavet, imponerende mere end engagerende, morsom, men ikke morsom nok, en parodisk vittighed om et Mellemeuropa, der aldrig har eksisteret, som politisk fabel ikke særligt fabelagtig, men dog underholdende fra første til sidste billede, selv om man slipper den lovlig umæt.

Wes Andersons europahistorie

Tilda Swinton: »Vi overvurderer ungdommen«

Anmeldelse af The Bling Ring

10-07-2013: Drama: Med sin nye film tegner Sofia Coppola et forstemmende billede af en overfladisk ungdomskultur, hvor anger er erstattet af et hult håb om at klatre et skridt længere op ad kendistrappen. Læs artikel

Anmeldelse af Moonrise Kingdom

13-09-2012: En anderledes film om to halvvoksne børns flugt ud i et paradisisk vildnis med de voksne i hælene, mens en gammel orden vakler faretruende. Læs artikel

Anmeldelse: Hvad med Kevin?

12-04-2012: Filmdrama: Lynne Ramsays fremragende ”Hvad med Kevin?” rammer som et knytnæveslag i maven og efterlader sit publikum rystet og lamslået. Læs artikel

Anmeldelse: The Darjeeling Limited

27-12-2007: Tre brødre drager på en odyssé i Wes Andersons farverige ”The Darjeeling Limited”. Læs artikel

Anmeldelse af Cloud Atlas

14-03-2013: Drama: Rablende new age-filosofiske betragtninger i storslået fortælling om sjælevandring og menneskelige forbindelser gennem tid og sted er på én gang alt for meget og ganske fascinerende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...