Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Duff | film.guide.dk

Anmeldelse af The Duff

Denne ungdomsfilm med hjertet på rette sted bliver aldrig andet end en lightversion af ”Mean Girls”.

Ungdomsfilm
The Duff

USA, 2015

Instruktion: Ari Sandel

1 time og 41 minutter

Premiere i 33 danske biografer


Du skal owne det, hvis du får tilnavnet DUFF – Designated Ugly Fat Friend. Altså den ven eller veninde, der er grim og fed, og som derfor får de andre i vennegruppen til at synes smukkere, klogere og sejere.

Budskabet, der tværes ud i flere tykke lag til sidst i filmen, er, at du sagtens kan være den seje DUFF, den, der finder en stolthed i betegnelsen. Men helt ærligt: Hvor mange vil ranke ryggen stolt over tilnavnet og sige, »så går jeg lige herover i hjørnet, hvor ingen ser mig – for jeg er også usynlig for omverdenen – og er dum, ulækker og fed på den seje måde«?

Uden bumser eller fedme

I USA er kastesystemet på gymnasiet en del mere udtalt end i Danmark, men naturligvis kender vi til de grupperinger af nørder, sportsidioter eller kreative, som man kan tilhøre i ungdomslivet med dertilhørende varierende coolnessfaktor. ”The DUFF” forsøger faktisk at bryde med den rigide kassetænkning og, som en ungdomsfilm jo skal, at indgyde en selvtillid hos det unge publikum. Det er filmens force.

Der, hvor filmen knækker, er ved, at hovedrolleindehaveren, Mae Whitman, ikke er det fjerneste kikset, grim eller fed, hvis man skal gå med på den modbydelige jargon. Ligesom Robbie Amell, der spiller den lækre nabodreng, er hun 27 år gammel. Der er altså ingen bumser og ingen kropslige skævheder, som alle teenagere på et tidspunkt har. Selv om filmen har hjertet på rette sted, og vi slipper for den klassiske makeoverscene, der viser, især pigerne, at de kan blive lækre (nok!), hvis bare de bruger masser af tid og penge på at ændre sig selv, bliver ”The DUFF” aldrig mere end en ”Mean Girls”-light.

Anmeldelse af While We’re Young

28-05-2015: Drama: Et sat par i 40’erne vil være unge med de unge og indlader sig med et par i 20’erne. Det tegner lyst, men mørkner snart. Det ældre par flipper ud i krukkeri, og bekendtskabet udarter til jalousi og forbitrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Joe

21-08-2014: Efter en irriterende og selvsmagende indie-sejtrækker er David Gordon Green klar med et udkantsdrama med uafrystelige skuespilpræstationer. Læs artikel

Anmeldelse af Battle of the Year - The Dream Team

22-11-2013: Piv-ringe dansefilm fokuserer på pinligt skuespil og plat historie frem for dansen. Læs artikel

Anmeldelse af Mud

21-11-2013: En usædvanlig film i et usædvanligt miljø: Staten Arkansas i USA, hvor et par halvvoksne drenge stifter venskab med en eftersøgt drabsmand. Læs artikel

Anmeldelse af Bachelorette

13-09-2012: Kvinder kan også være nogle dumme svin. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...