Anmeldelse: Beowulf

BEOWULF

USA 2007

Instruktion: Robert Zemeckis

1 time, 55 minutter

Premiere landet over

Til slut optræder en ret sej drage, husarerne vil kunne glæde sig over at se Angelina Jolie splitternøgen (eller nogle digitaleffekter, der skal forestille hende) samt tale noget, der skal forestille oldnordisk, og instruktøren har generøst anbragt sin unge storbarmede hustru i en særdeles nedringet birolle. Det er til gengæld også de positive indslag i denne eksceptionelt tåbelige version af det dansk-engelske middelalderkvad om helten Beowulf, og ikke kun fordi, man i Hollywood åbenbart tror, Danmark er et snedækket klippeplateau.

Kong Hrodgars krigere er ved filmens begyndelse ydermere en flok ræbende drukmåse, så da monsteret Grendel dukker op og begynder at flå hovederne af dem, har det éns fulde sympati. Derefter er det, at helten Beowulf kommer til og dræber monsteret, men finder ud af, at det har en endnu mere blodtørstig mor.

Slingrevals

Selve 700-tals heltekvadet, som lige er blevet nyoversat til dansk i Vagn Lundbyes ”Det nordiske testamente”, gemmer på mange vægtige pointer om asatro over for kristendom, heltemod og kujoneri, sandt og falsk og handlinger over for eftermæle. 1900-tallets berømteste ”Beowulf”-forsker var J.R.R. Tolkien, og inspirationen er omfattende herfra til hans egne fortællinger – samt dermed videre ud i store dele af fantasy-litteraturen.

Filmen her kan for så vidt også jævnligt ligne en blanding af dels et ualmindelig hjælpeløst forsøg, til tider grænsende til plagiat, på at ride med på kølvandet fra Peter Jacksons ”Ringenes Herre”-film. Dels en film af den slags, ”Monty Python og de skøre riddere” parodierede dræbende allerede for 30 år siden.

Det meste af tiden vælter den rundt mellem humor på Jackass-niveau og larmende splatteraction-scener med mere eller navnlig mindre vellykket computeriscenesættelse, hvortil budgettet tydeligvis har været enormt. I det hele taget er opbuddet af talent bemærkelsesværdigt, resultatet taget i betragtning.

Såvel manuskriptforfatterne Neil Gaiman og Roger Avary som instruktøren Robert Zemeckis (”Forrest Gump”, ”Castaway”) regnes dog for absolut kompetente folk. Ligeså skuespillerne, der ud over Jolie tæller normalt seriøse navne som Brendan Gleeson, Anthony Hopkins, Robin Wright Penn og John Malkovich.

Tømmermands-dvd

Det hjælper dog fedt, når filmen er så baseret på digitale effekter, også hvad personernes udseende angår, at skuespillernes ansigter hovedsagelig kommer til at ligne noget fra et computerspil. Af samme grund er flere af dem nærmest uigenkendelige, hvad de dog næppe ærgrer sig over.

Mens Ray Winstone i titelrollen er gjort i hvert fald 20 kilo slankere end normalt. I betragtning af, at han kæmper nøgen mod monsteret, er det imidlertid ikke nogen dårlig idé.

Ufrivillig komik kan man således ikke fraskrive filmen, der trods anstrengte forsøg på munterhed ofte fremstår lattervækkende selvhøjtidelig. Men vent hellere og se, om den når at komme ud på dvd inden nytår, for i så fald vil den være oplagt at grine hysterisk af som tømmermandsfilm 1. januar.