Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Tarok | film.guide.dk

For lidt hest i filmen om Tarok

Drama: Travhesten bliver statist i sin egen film, og havde det ikke været for et par solide skuespillerpræstationer, ville filmen have været helt uden hestekræfter.

Tarok
Danmark, 2013
Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis
2 time og 13 minutter
Premiere over hele landet
 

Der går næsten en time, før Tarok kommer til live. Før hesten, som alle talte om i 1970’erne, bliver hevet ud af sin mors liv og ind i sit eget travle trav. Og ind i sin egen historie på film. Det er knap en time for lang tid, og det er lige før, man kunne anråbe filmens bagmænd for at benytte sig af en falsk varebetegnelse.

For ”Tarok” handler overraskende lidt om titelkarakteren og urimeligt meget om familien bag, Laursen fra Skive. Det graciøse firbenede nationalsymbol er blevet statist i sin egen film, og selv om jeg ikke havde troet, jeg nogensinde skulle skrive dette, er der simpelthen alt for lidt hest her.

For nok bliver vi taget med til fødsel, til fartkontrol af hestekræfterne og til konkurrencer på travbanen, men det er forholdet mellem far og søn, hesteopdrætter og kusk, der kommer under en enorm lup.

Overtydelige forklaringer

Den egensindige patriark Karl Laursen (Bjarne Henriksen) er entreprenant, og hans forretningsmæssige foretagsomhed gør ham til en velbjærget familieherre i Skive. Hans sønner har også drømme om at blive til noget, ser vi i den lange første del, der følger familien, mens børnene er små. Faderens insisteren på, at de skal klare sig helt selv, bliver dog senere deres forbandelse.

Nok vil Karl gerne have sin voksne søn Jørn til at køre Tarok til sejr, men han vil ikke give ham partnerskab i sin succesfulde stald, Kima, eller hjælpe økonomisk, da Jørns bilforretning lider under oliekrisen i 1970’erne. Det er naturligvis frustrerende for Jørn (Henrik Vestergaard) og hans kone, Ingerlise (Iben Dorner), og det er den følelsesmæssige sprængladning, som vi gerne spændt skal vente på detonere i et dramatisk faderopgør. Men i hænderne på Anne-Grethe Bjarup Riis og producent Regner Grasten bliver det en slem fuser.

Der er en overflod af overtydelige og forklarende scener, som giver filmen et dilettantisk præg og en lyst til at råbe til lærredet: Vi har forstået det! At tale til et bredt publikum er ikke det samme som at tale til et langsomt opfattende publikum, og det føles næsten provokerende, at man ikke regner med, at publikum også kan ride i mental galop.

Musik fra dengang

”Tarok” slår sig op på at være en episk fortælling om et nationalsymbol, der kan samle nutidens kriseramte danskere. Som en slags nykulturel aflejring af Morten Korchs nationalromantik til glæde for danskens ”Matador”-forelskede sind. Der er kælet for production-designet, der fører os tilbage i tiderne (fra 1948 til 1981), og der benyttes tidspecifik musik til at indikere, hvor i den historiske kronologi vi befinder os. Det er alt sammen pænt og præcist frembragt.

Men historiefortællingens amatørisme gør, at man føler sig hensat til en ambitiøs klæd-ud-fest. Og det på trods af, at flere af skuespillerne gør alt, hvad de kan for at spille røven ud af svajbuksen og landmandsmoden.

Bjarne Henriksen gør en bredtfavnende figur som familieoverhovedet Karl. Men med al respekt er der ikke megen stram muskuløs hingst over Henriksen. Den, som filmtitel, markedsføring og presseforskræp har ladet os tro, at vi skulle møde i mørket. Men Grasten og co. lader os ikke høre historien fra hestens egen mund.

Der er dog scener, hvor især Iben Dorner, men også Henrik Vestergaard, forsøger at vride engagerende oplevelser ud af deres karakterer, og det fortjener de en stjerne for.

Ikke så tryghedsskabende

Da ”De Røde Heste” havde premiere i 1950, valfartede danskerne til biografen – omkring 2,3 mio. mennesker indløste billet til den landlige eskapisme og brugte filmen til for en stund at glemme efterkrigstidens strabadser. Det er den samme ånd, ”Tarok” er skabt i, men tiden synes at være løbet fra hesten som tryghedsskaber, ligesom denne moderne verdens krisetilstand næppe kan sammenlignes med en krigssåret verden anno 1950.

”Tarok” bliver dog ikke engang et bagudskuende, konformt folkelighed-foregøglende værk. Det er bare en meget ringe film med rod i prioriteterne og alt for lidt hest.

Da en travhest blev nationalt symbol

Anmeldelse af Steppeulven

18-02-2015: Biografisk drama: Filmen om Eik Skaløe har ikke held med at skildre ham indefra og er derfor kun glimtvis bevægende. Læs artikel

Anmeldelse: En kongelig affære

29-03-2012: Den danske storfilm bliver visuelt kun poleret og pæn, aldrig smuk og aldrig åndeløs. Læs artikel

Anmeldelse: Hvidsten Gruppen

01-03-2012: En vellykket film om Hvidsten Gruppen med flere magtfulde skuespil-præstationer. Der er dog også skønhedspletter. Læs artikel

Anmeldelse af Jens Munk – NordvestXpeditionen

20-05-2015: Hjemmelavet klippe-klistre-film om søfareren Jens Munk burde ikke nå biograferne. På trods af sympatisk drivkraft er det en film, der hører til i hobbyskuffen. Læs artikel

Anmeldelse af Det andet liv

06-08-2014: Drama: Særligt de modige castingvalg gør Jonas Elmers smalle comebackfilm til et både interessant og mystisk filmisk kludetæppe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...