Sygt lykkelig

Filmdrama

Sygt lykkelig

Norge, 2010

Instruktion: Anne Sewitsky

1 time 28 min.

Premiere i dag i Gloria, København, Øst for Paradis, Aarhus og Café Biografen, Odense

Den er mere syg end lykkelig, den film, faktisk så syg, at den er noget af en ulykke.

I sneen langt oppe i Norge bor ægteparret Erik og Kaja. Han er en lidt mut gut, kold og indesluttet. Hun er neurotisk, behagesyg og kontaktsøgende. Stemningen imellem dem er totalt sneet til. Parret har en dreng på en halv snes år.

Så flytter der et ægtepar ind i huset ved siden af, Elisabeth og Sigve. De har en adopteret, stilfærdig sort dreng og virker, som om de har styr på tilværelsen. Det har de ikke. Den hænger faktisk i laser.

Lynhurtigt sluttes kontakten til naboerne, så han, Sigve, kommer i lag med hende, Kaja - aldeles åbenlyst og saftigt. Og så kører historien. Man kan sige sig selv hvordan og hvorhen.

Undervejs antydes der biseksualitet hos Erik, børneracisme hos hans søn, fuldbyrdet oralsex mellem Kaja og Sigve, onani hos Elisabeth, hujende frigjort sex i sneen, skedesvamp hos Kaja, forkrampet narcissisme hos alle fire voksne og banale opgør mellem de to ægtepar og mellem ægtefællerne indbyrdes.

Skvadderhoveder

Hurtigt bliver det ret trættende at sidde og glo på deres umodne forhold og navlepillende selvoptagethed. Skuespillerne gør, hvad de kan, og der er enkelte dirrende øjeblikke, hvor der faretruende ondskabsfuldt siges noget andet, end der menes.

Men det bedste ved den historie er, at den gør mig lettet over ikke at omgås den slags skvadderhoveder. Retfærdigvis skal det tilføjes, at filmen vandt The Grand Jyury Prize på Sundance Film Festival. Hvorfor må andre forklare, hvis de kan.