Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Leviathan | film.guide.dk

Tro, håb og russisk korruption

Drama: Andrej Zvjagintsevs manuskriptvinder på sidste års festival i Cannes er et fabelagtigt værk om indre og ydre korruption i Rusland.

Leviathan
Rusland, 2014

Instruktion: Andrej Zvjagintsev

2 timer og 21 minutter

Premiere den 8. januar i 17 danske biografer


Alt nyt, der bygges op, bliver brudt ned. Rusland anno 2014 er inficeret af magtmisbrug og korruption, og truer private initiativer den selvoppustede, politiske elite, kvases borgeren af systemet.

Rusland er et af verdens mest korruptionsplagede lande, og det er ikke blot Putin, der kan spille med musklerne og gøre livet sværere for den enkelte russer. Det kan i høj grad også de lokale guvernører og borgmestre, der regerer i det enorme lands mange regioner og byer.

Privat hjem udraderes

Det får mekanikeren Kolja (Aleksej Serebriakov) at mærke. Hans selvbyggede hus er blevet eksproprieret; byens borgmester vil bygge et center, der skal fungere som en fysisk manifestation af hans betydning for området. Et potensforlængende og selvforherligende eftermæle bygget på fundamentet af splintrede tilværelser.

Det er helt ligegyldigt for borgmester Vadim (Roman Madjanov), at Koljas historie og selvskabte hjem hermed udraderes.

Kolja tager sagen til retten, men her får han ingen støtte. Han må med hjælp fra sin gamle ven og advokat tage andre midler i brug for at forsøge at bevare sit hjem. Men familien lider under situationen.

Kolja er blevet gift med den lidt yngre kvinde, Lilja (Elena Ljadova), som han elsker højt. Det er en hengivenhed, han absolut ikke deler med sin søn af første ægteskab, teenageren Roma, der har svært ved at acceptere den nye familiestruktur.

Der er hajer i både det indre og ydre farvand for Kolja, der forsøger, uden synderligt held, at bygge bro mellem sin tilværelses øer. Til gengæld er der direkte adgang til et fastland af tristesse for publikum, alt imens Kolja er ved at drukne i et hav af vodka og fortrængningsmekanismer.

Andrej Zvjagintsev vandt manuskriptprisen på sidste års Cannes Filmfestival, og der er tale om et fabelagtigt subtilt, følsomt og rent klingende værk, der er væsentligt i både ånd og billeder.

Inspiration fra 1651

”Leviathan” er inspireret af filosoffen Thomas Hobbes bog fra 1651, der diskuterer statsdannelse og afgivelsen af frihed til fordel for sikkerhed. Den idé om en social kontrakt, der introduceres af Hobbes, bliver behandlet på en måde, så alle kan være med, fordi det i bund og grund handler om, at de fælles regler, vi underlægger os for at få et samfund til at fungere, tilsyneladende kun gælder for dem, der ligger nederst i (klasse)hierarkiet.

Altså er den sociale indignation tydelig og til at tage at føle på, selvom det præsenteres med subtil elegance. Det er simpelthen svært engagerende. Det skal desuden anføres, at filmen er både lang(trukken) og yderst pessimistisk, og det er ikke en advarsel, men en konstatering. Giver man sig selv lov til at bruge over to timer i selskab med denne russiske tragedie, vil man til gengæld få en stor, indsigtsfuld, humoristisk, besk og revsende oplevelse i retur.

Zvjagintsev har tidligere instrueret kritikerroste dramaer som ”The Return”, ”The Banishment” og ”Elena”. Han er en festival-darling, der ikke er bange for at uddele af samfundskritiske piskesmæld til Moder Rusland. Alligevel er ”Leviathan” bl.a. finansieret af det russiske kulturministerium, og han er tilsyneladende ikke underlagt samme statslige og institutionelle forhindringer som filmens hovedperson.

Men man kan ikke lade være med at spekulere over, hvor frie hænder Zvjagintsev egentlig har haft. I den forstand er det nok heldigt, at russisk fiktion har en tradition for at benytte sig af tragedien som genre. På den måde afviger instruktøren ikke markant fra landets fortælletradition. På den måde kan man med glæde konstatere, at Andrej Zvjagintsev stadig bygger op og skaber nyt. Også af den grund skal man se ”Leviathan”.

Anmeldelse af Elena

17-01-2013: Fint afstemt russisk drama tematiserer elegant forholdet mellem familie og penge. Læs artikel

Anmeldelse: Putins kys

18-01-2012: Har Rusland fået sin egen Putin-jugend? Det er stærke sager, Lise Birk Pedersen videreformidler fra landet, der vil være en supermagt, men ikke respekterer kritik. Læs artikel

Anmeldelse: 4

01-05-2008: ”4” veksler mellem surrealisme og socialrealisme i sin apokalytiske allegori over et samfund med retning mod uendelig elendighed. Læs artikel

Anmeldelse af Skytten

27-02-2013: Drama: Det lykkes ikke Annette K. Olesen at gøre en thriller ud af sin historie om klimapolitik og falske løfter. Læs artikel

Anmeldelse: Kamæleonen

15-03-2012: George Clooney viser sit fremragende filmhåndværk i sin politiske thriller ”Kamæleonen”. Filmen er flot besat med Ryan Gosling i spidsen som den overbevisende unge stræber, hvis illusioner brister så grusomt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...