Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Lovelace | film.guide.dk

Langt ned i halsen og helt ude i tovene

Biografi: Der er mere end hendes legendariske oralsex-evner i historien om pornoikonet Linda Lovelace.

Drama
Lovelace

USA 2013

Instruktør: Rob Epstein og Jeffrey Friedman

1 time og 33 minutter

Premiere i dag i biografer landet over


»Jeg tilbragte 17 dage i pornoindustrien. Skal det definere mig for evigt?«

Sådan siger den tidligere pornostjerne Linda Lovelace, der blev herostratisk berømt efter at have medvirket i pornohittet ”Langt ned i halsen” fra 1972, i et tv-interview, i forbindelse med at hendes kontroversielle og meget afslørende selvbiografi har premiere. ”Langt ned i halsen” eller ”Deep Throat”, som er filmens originaltitel, blev et så kæmpemæssigt hit, fordi den unge Linda giver et blowjob så perfekt, at englene – og en hel del mænd – synger.

En filmatisering af Linda Lovelaces historie kunne sagtens være endt som en lummer og underlødig omgang sensationsliderlighed. Men det er heldigvis ikke tilfældet med makkerparret Rob Epstein og Jeffrey Friedmans drama, der slet og ret lyder navnet ”Lovelace”. At udelade fornavnet Linda synes at være et tematisk klogt valg, for filmen handler i den grad om den pornopersona, som den kønne, unge Florida-pige blev, og den forskydning, som Linda Boreman oplevede, da hun trådte ind i pornoindustriens usømmelige gemakker.

Hundeangst for sex

For før hun blev til Lovelace, var Linda Boreman en ganske almindelig, endda lidt bornert, 21-årig pige. Hun er hundeangst for sex, da hun året tidligere er blevet gravid og manipuleret af sin hysterisk kontrollerende mor (der spilles uvanligt snerpet af Sharon Stone, der er castet herligt mod sin type) til at bortadoptere sin spæde søn.

Men da hendes fremmelige veninde Patsy (Juno Temple) foreslår, at de skal agere gogo-dansere på den lokale rulleskøjtebane, springer Linda alligevel til og får øjenkontakt med den noget ældre, charmerende og meget selvsikre Chuck Traynor (Peter Sarsgaard).

Han flirter uhæmmet med Linda og insisterer på, at han nok skal kunne overbevise hendes strenge mor om, at han er den perfekte svigersøn, og med flid, fedt og snyd lykkes det ham at snøre dem.

Ingen drømmepartner

Men Chucks fedteri er spundet af løgne, for i virkeligheden er han uendeligt langt fra at være en drømmepartner for datteren, hvilket bliver stadig tydeligere, da de bliver gift. Linda skifter bare sine kontrolfreak af en mor ud med en kontrolfreak af en voldelig ægtemand.

For ud over at være voldelig er Chuck både korrumperet og forgældet, og pludselig er det op til Linda at redde tilværelsen for de to.

Chuck har brug for hurtige penge, og pludselig lader det til, at deres eneste udvej er, at den intetanende Linda – meget mod sin vilje – spiller med i en pornofilm.

Opblomstring og fald

Det bliver begyndelsen på kvinden og fænomenet Linda Lovelace og hendes korte, men i folkets bevidsthed permanente pornoeventyr. Det lykkes nemlig den stadig mere sleske Chuck at overbevise to italiano-amerikanske pornoproducenter (spillet forrygende af Bobby Cannavale og Hank Azaria) om, at hans kønne girl next door-hustru kan gøre mere end almindeligt frække ting med sin mund, og angst for tæsk gør, at Linda ikke tør sige nej.

”Lovelace” skildrer fint, hvordan ”Langt ned i halsen”, som blev den ultimativt største pornosucces, både blev Lindas opblomstring og hendes fald. Den lidt forsagte Linda oplever pludselig at kunne noget ganske særligt, hun tilbedes af hele branchen, og selveste Hugh Hefner (James Franco) fortæller den mørkkrøllede, fregnede skønhed, at hun har et helt særligt talent.

Den ofte lidt ferske Amanda Seyfried gør det glimrende som Linda Lovelace og balancerer elegant rollen mellem flirtende frisind og ængstelig undertrykkelse. Det er særligt i spillet mellem Seyfried og Sarsgaard, at ”Lovelace” er interessant. Han er fuldkommen overbevisende som den jaloux tyran, der presser sin afmagt til det yderste ved at prostituere sin hustru ud til forretningsforbindelser, og Seyfried spiller flot op mod hans dominans.

”Lovelace” er fortællingen om et perverteret glansbillede af en kvinde, der kom ud på så dybt vand, at hun næsten ikke stod til at hale ind igen. Men den er også et forsigtigt knæ i skridtet på pornoindustriens forløjede løfter om lette penge og hurtig berømmelse. Netop dér kunne filmen godt have ramt hårdere, men det er altid noget, at den rammer plet.

Velkommen i Playboy Mansion

Anmeldelse: Howl

25-11-2010: Dette dokudrama om en berømt litterær retssag er først og fremmest værdig og velmenende. Men historien om Allen Ginsbergs digt ”Howl” kan alligevel ikke fortælles for tit. Læs artikel

Anmeldelse af Big Eyes

05-03-2015: Tim Burtons biografiske film om kunstneren Margaret Keane og hendes svindlermand er underholdende, men uden aura. Læs artikel

Anmeldelse af While We’re Young

28-05-2015: Drama: Et sat par i 40’erne vil være unge med de unge og indlader sig med et par i 20’erne. Det tegner lyst, men mørkner snart. Det ældre par flipper ud i krukkeri, og bekendtskabet udarter til jalousi og forbitrelse. Læs artikel

Anmeldelse: 127 Hours

03-02-2011: En ensformig film om en mand, der bliver fanget i en klippespalte i 127 timer. Læs artikel

Anmeldelse af Selma

25-03-2015: Biografisk film: I byen Selma i staten Alabama udkæmpedes de hårdeste kampe for sortes rettigheder i begyndelsen af 1960’erne under præsten Martin Luther Kings karismatiske ledelse. Filmen skildrer højdepunkter i borgerretsbevægelsens – og hans historie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...