Den man elsker

DEN MAN ELSKER

Sverige, 2007

Instruktion: Åke Sandgren

1 time 31 minutter.

Premiere i dag i Gloria og

Vester Vov Vov i København samt Øst for Paradis i Århus


Lena (Sofia Ledarp) er vist nok lykkelig. Hun har jo Alf (Rolf Lassgård), der har både butik og humor og er god ved hende. I modsætning til hendes ekskæreste Hannes (Jonas Karlsson), der plejede at banke hende gul og blå, inden han kom i fængsel.

Hannes har været i terapi i fængslet og har lært at tøjle sit temperament, hvis altså bare han holder sig fra Lena. Men Lena har i al denne tid ikke fået hjælp, og da Hannes kommer ud i friheden, kan hun ikke dy sig for at opsøge ham.

Er det kærlighed? Savn? Masochisme? Eller er det, som hun siger, fordi hun må se, om han virkelig er blevet et andet menneske, som han skrev i et brev til hende? Det er svært at afgøre - og det er svært at forstå. Ikke mindst for Alf, der jo gør alt det rigtige og elsker Lena.

Underlig ting

Kærlighed er til tider en underlig ting, der ikke bare handler om at behandle hinanden kærligt og respektfuldt. ”Den man elsker” er en kærlighedsfilm om det besynderlige afhængighedsforhold, der kan opstå i et særdeles ukærligt kærlighedsforhold.

Hannes har sonet sine synder og ønsker ikke at risikere noget. Volden har allerede kostet ham Lena én gang, men hun skal mistes igen, før regnskabet er gjort op. Denne form for kærlighed har sin egen, besynderlige logik, som instruktør Åke Sandgren skildrer med skønhed og følsomhed.

Personerne reagerer som rigtige mennesker, og de centrale skuespillere brillerer i deres hudløse portrætter. Sandgren undslipper ikke en vis forudsigelighed i begivenhedernes udvikling, men man tilgiver det, fordi det virker sandt.

kultur@jp.dk