Anmeldelse: Modehusenes mystik

Lagerfeld Confidential

Frankrig, 2007

Instruktion: Rodolphe Marconi

1 time 47 min.

Premiere i dag i Vester Vov Vov i København, Øst for Paradis i Århus, Café-biografen i Odense, Biffen i Aalborg og Nicolai Bio i Kolding

Der ser i år ud til at være gang i den helt store dechifrering af modeverdenen, navnlig det franske modehus, som til alle tider har haft en særskilt status: Chanel.

Tidligere på året, var der hele to spillefilm om Coco Chanel, derefter blev Vogues chefredaktør Anne Wintour dissekeret i ”The September Issue”- og nu er tiden kommet til manden med solbrillerne, det sorte tøj, den høje hvide krave og de heavy-metal lignende fingerringe:

Karl Lagerfeld, som i en alder af 77 år designer tøj i eget navn, og som var manden, der børstede støvet af Chanel i 1980'erne.

Vi følger ham rundt i hans brogede bolig med bøger i stabler, 10 iPods på kaminhylden og smykker, der flyder, som var det en sørøvers skattekiste.

En anden Lautrec

Vi får lov til at se ham svinge sin pen og signere billeder som en anden Toulouse Lautrec, mens han fortæller om sin evne til at kunne drømme sig til et spektakulært modeshow - men vi får intet reelt indblik i hans karriere, liv eller inspirationer.

Han fortæller nøgternt om sin moder, som var en tysk frivol kvinde, hvis kærlighed man skulle gøre sig fortjent til, og tager stærkt afstand til nutidens blødsødenhed.

Forældrene accepterede desuden hurtigt hans homoseksualitet, og et seksuelt overgreb tog hans mor med et skuldertræk. Der er et hav af underholdende anekdoter og smukke scener, hvor han skyder Nicole Kidman, indrammer sexede myndlinge eller besøger Caroline af Monaco.

Designeren betræder hver en scene distanceret og til fingerspidserne bevidst.

Alt, hvad han fortæller, bæres af en nonchalant ligegyldighed, men sprogligt blomstrende, og vidner om, at der bag pudder og glamour er en skarpsindig og yderst belæst betragter.

På mange måder har han gennemskuet livet og sin branches uretfærdige præmis, har taget hårdt afstand fra nostalgien og lever i nu'et som en sulten ulv.

Ganske uforløst

Desværre forbliver dokumentaren ”Lagerfeld Confidential” ganske uforløst, ja næsten plat. Ikke manden selv, bevar mig vel, og det endda på trods af hans tendens til lumre og infantile bemærkninger. Men et hovedproblem er, at instruktøren på ingen måde kan matche mesterens format og humor. I stedet stiller han pinligt banale spørgsmål som: »Er der nogen, du ikke har fortalt, du elsker?«

Man krummer tæer over den blege næsten krybende måde, hvorpå instruktøren forsøger at italesætte seksualitet samt hans sleske billedmontage, hvor han nysseligt har udeladt de billeder, inden Lagerfeld tabte sine 42 kilo.

Det er rystende ærgerligt, at Lagerfeld ikke for alvor foldes ud som en af sine vifter, men måske kan man ikke få mere, for han slutter med en bemærkning så flygtig, som dokumentaren selv:

»Jeg ønsker kun at være et øjeblik i andres liv, fordi jeg kun ønsker, at andre skal være et øjeblik i mit eget.«