Anmeldelse: Conan O’Brien Can’t Stop

Conan O’Brien Can’t Stop

USA, 2011

Instruktion: Rodman Flender

1 time og 29 minutter

Premiere 18.august i Vester Vov Vov, Gentofte Bio, Ishøj Bio, Øst for Paradis, Biffen Aalborg, Nicolai Bio Kolding

Conan O’Brien var vært for The Tonight Show og så var han ikke.

Efter problemer med seertal, den tidligere vært, Jay Leno, der alligevel ikke ville gå på pension og alverdens trakasserier med tv-studiets chefer slutter O’Briens eventyr på NBC efter syv måneder. Han må herefter, ifølge sin kontrakt, ikke optræde på tv i et halvt år.

For komikeren er det lige som at lukke for iltflaskerne hos en dybthavsdykker. O’Brien har brug for opmærksomhed og et publikum for at overleve, føler han. Derfor begiver han sig ud på en ti måneder lang comedy-turne, og det er den, vi følger filmen. Der er ingen tvivl om, at O’Brien kan være en morsom mand.

Selvisk og narcissistisk

Filmen viser os, at han også er selvisk, narcissistisk, spydig og ironisk grænsende til det ondskabsfulde. Det afslører hovedpersonen ved sine handlinger og ord, og filmens instruktør lader faktisk sin O’Brien i stikken ved ikke at forsøge at bore i disse mindre charmerende karaktertræk for at vise, hvor de komme fra, eller hvad de også kan bruges til, nemlig at forme en gudsbenådet entertainer. I stedet er filmen leflende og blindt beundrende.

Skal man så synes, det er synd for ham, når gæster vælter ind backstage for at få taget billeder og autografer, og dermed udmatter ham? Tja, det er nok meningen, på trods af at O’Brien ikke KAN blive væk hvis han ser en fan med et kamera. Han vil ikke, men han må.

Den dobbelthed, der altså virker temmelig usund og på grænsen til det vanvittige, bliver ikke undersøgt nok i filmen, der hellere holder sig på æresfrygtig afstand. Og så er der jo ingen pointe i at komme “backstage” med et filmkamera.