Blod i mobilen

Blod i mobilen

Danmark, 2010

Instruktion: Frank Poulsen

1 time 20 min.

Kan ses i Empire Bio og Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Århus, Café Biografen i Odense og Nicolai Bio i Kolding

Den danske dokumentarist Frank Poulsen har gjort en frygtelig opdagelse. Vores mobiltelefoner er fyldt med mineralet cassiterite, der bliver udvundet i DR Congo under forfærdelige forhold, og alle har derfor et indirekte ansvar i den blodige konflikt i det afrikanske land.

Meget anden elektronik indeholder også mineralet, men udgangspunktet for instruktøren er hans bekymring som mobilforbruger. Derfor er det Poulsens foretrukne selskab, Nokia, der bliver sat under lup.

Er det rigtigt, at Nokia er med til at finansiere og holde liv i den borgerkrig i DR Congo, der har kostet over 5 mio. mennesker livet? Det får vi et uhyggeligt og bekræftende svar på.

Helt absurd bliver det, når Poulsen forsøger at komme i kontakt med en ansvarlig i telefonfirmaet, hvor der hersker kafkask forvirring - ingen ved, hvem der kan, må eller egentlig vil sige noget. Og hvis nogen endelig åbner munden, bliver Poulsen mødt med bortforklaringer, dårlige undskyldninger og løfter om, at Nokia skam interesserer sig for problematikken.

Og det skulle de også gerne, deres profilerede corporate social responsibility taget i betragtning. I de 10 år, de har kendt til problemet, er der bare ikke sket en dyt.

Det er altid prisværdigt, når dokumentarister, journalister eller andre ildsjæle sætter sig for at undersøge uretfærdige verdenstilstande. Nogle gange fører det oven i købet til, at filmskabernes mellemkomst skaber en forandring til det bedre.

For lette pointer

Nokia skal nok også her efter verdenspremieren på ”Blod i mobilen” forsøge sig med tiltag, der kan gøre den forargede seer rolig igen. Men der skulle i virkeligheden nok sættes ind med en fælleseuropæisk lovgivning, der forbød køb af mineraler, hvis ikke de udvindes under ordnede forhold.

Det er selvklart ikke nemt for Frank Poulsen at afstedkomme det med sin film. Men det bliver til gengæld for nemt at gøre Nokia alene til syndebuk. Og det er betegnende for ”Blod i mobilen”, at den kommer for let til sine pointer.

Mest aktivist

Instruktøren er aktivist mere end han er dokumentarist, og det virker ikke, som om det stilistiske betyder meget for ham. Det betyder blandt andet, at vi ser endeløse transportscener, hvor han skal fra det ene sted til det andet. Noget, der stjæler tid fra de egentlige konflikter.

Begynderfejl, kunne man hævde, men Poulsen har lavet film før.

Irriterende er også det hjælpeløse engelsk, der præger filmens voice over. Noget, der nok skulle have været tid til at finpudse, inden de blev lagt til optagelserne. Desuden vil han lave den personlige dokumentar, hvor det er det enkelte individs forargelse og forsøg på at få svar, der er fokuspunkt, men samtidig også den journalistiske afdækning af en speget affære.

Hans skiftende fortællepositioner er ufrivilligt flagrende, og man kunne godt ønske sig, at det så alvorlige og seriøse emne, der bliver sat til debat, blev fortalt i lige så seriøse og professionelle gevandter. Det ville give filmen en større gennemslagskraft.