Anmeldelse: Bag Blixens maske

Dokumentar

Bag Blixens maske

Danmark, 2011

Instruktion: Morten Henriksen

54 min

Premiere i dag i Grand Teatret - København, Cafe Biografen - Odense, Øst for Paradis - Aarhus, Biffen - Aalborg

For nylig fyldte professor, dr. phil. Aage Henriksen 90 og blev behørigt portrætteret i pressen.

Hvad man underbetonede, var hans betydning for studiet af nordisk litteratur i hans mange år som lektor og siden professor ved Københavns Universitet. Den er så stor, at én af hans kolleger i et tidligere portræt kunne skrive: »Der går ingen vej til dansk litteratur uden om ham«. Det er værd at huske.

Hvad man derimod betonede eftertrykkeligt, var hans nære, vanskelige og gådefulde personlige forhold til Karen Blixen, hvis forfatterskab har været ham så blivende en udfordring, at hans sidste bog - fra 2008 - er de ”Samlede essays om Karen Blixen 1952 - 2008”.

Har forfatterskabet været en udfordring, så var det personlige forhold både dragende og skræmmende. Herom har han aflagt detaljeret regnskab i sine essays, og det er hans historie dels med Blixen, dels med sin søn Morten, som nu er fyldt 60, der skildres subjektivt i ”Bag Blixens maske” - idet den er sønnens forsøg på dels at forstå sin fars omskiftelige forhold den uudgrundelige komtesse, dels at gøre sig fri af det.

Hemmelighedernes univers

Som ca. 10-årig blev han inddraget og gjort delagtig i den, idet Blixen betroede Aage hemmeligheder, som han under ingen omstændigheder måtte røbe, men alligevel betroede Morten - også med pålæg om ikke at røbe noget - hvad der forståeligt nok greb dybt ind i drengens følelsesliv.

Om disse indgreb og forsøget på at gøre sig fri af sin fars historie handler både den bog, som Morten udgav sidste efterår, og filmen, der har samme titel.

I Christian Braad Thomsens ”Boganis' gæstebud. Fadersporet i Karen Blixens liv og væker” - også fra sidste efterår - hævdes det, at også Blixens far indviede hende som stort barn i sine hemmeligheder og gåder, så at historien synes at gentage sig.

Udviklede Aage Henriksens bekendtskab med Blixen sig til en lang, vanskelig frigørelsesproces, så er Morten Henriksens bog og film hans vej til frigørelse fra sin fars historien med hende. Altså en dobbelt frigørelse.

I filmen er det meste velkendt, men får ny stemme i det løbende interview med en meget nærværende Aage Henriksen, så begivenhederne genkaldes, som var de mærkværdige nyheder.

Som at være aktivt med

Det gør filmen både spændende og så fascinerende, at den på tilskueren virker som en næsten fysisk delagtiggørelse i det besynderlige og usædvanlige samspil mellem Blixen og Henriksen.

I lige så høj grad var det et modspil og en magtkamp, hvor - i hvert fald for den dagklare bevidsthed - mystiske og kosmiske kræfter drev deres spil.

Det kan lyde vidtløftigt, men det er Aage Henriksens store fortjeneste, at han har kunnet pege på dem i gennemgribende analyser af hendes fortællinger. Ingen har mig bekendt boret så dybt i forfatterskabet. Det er sket i vekselvirkningen mellem det personlige møde og arbejdet med teksterne og omvendt.

Problemet er selvfølgelig, at sønnen Morten på én gang er med og ikke med, og filmen er hans forsøg på at komme fri af problemet. Om det lykkes, kan ingen andre end han afgøre. Men lykkes det, hvad filmen med sit dramatisk komprimerede og overbevisende kompositoriske forløb tyder på, hvor går han så hen?