Artiklens emner:
Find mere om:
Moral & Etik (valgte)
Dokumentar (valgte)
USA

Barsk afsløring af delfin-drab

Amerikansk film om drab på delfiner i Japan vækker international opsigt. I filmen spiller manden, der trænede den berømte tv-delfin "Flipper", en central rolle.

23.000 delfiner må enten lade livet eller forlade deres rette element ud for Japans kyster hvert år.

Det hævder ny dokumentar-film - "The Cove" - som allerede har vakt opsigt på flere internationale filmfestivaler. Blandt andre Sundance i USA.

Filmen skildrer ved hjælp af den nyeste film- og lydteknologi en meget dramatisk konfrontation mellem en gruppe internationale aktivister og japansk politi. Scenen er en ganske bestemt bugt ved Tajiii i Japan, som fiskere hvert år bruger til at fange i tusindvis af delfiner.

De internationale protester mod fangst af delfiner er voksende, men endnu strider det ikke mod nogen international konvention.

De fleste bliver dræbt og brugt til føde. Ofte serveret under dække af at være ekslusivt kød fra større hvaler. Andre kan se frem til en tilværelse i en delfin-forlystelsespark.

Berømt deltager

Blandt aktivisterne, der vil gøre opmærksom på den japanske praksis er Ric O'Barry, der trænede Flipper til den berømte tv-serie af samme navn.

Området omkring bugten er bevogtet og kraftigt pigtråd hindrer nysgerrige i at komme nærmere, men de japanske myndigheder fastholder, at man ikke gør noget forkert. Det handler om kulturelle forskelle, hedder det.

God modtagelse

Da filmen havde premiere på Sundance Film Festival tidligere i år skrev Variety i bladets anmeldelse blandt andet:

"En dokumentar om øko-aktivister kan næppe laves bedre en "The Cove".

Filmen vandt en publikumspris og i denne weekend havde den amerikansk premiere. Om den vil blive vist i Japan er endnu uvist, men den vil blive distribueret til det meste af verden i de kommende måneder.

Mange besøg

69-årige Ric O'Barry har besøgt hulen mange gange i de senere år - så ofte, at han nu må forklæde sig for ikke at blive genkendt af myndighederne, som han er blevet en sand torn i øjet på.

"Når filmen bliver vist i Japan, så er jeg sikker på, at hulen bliver lukket", siger han., der tilføjer, at han kastede sig ind i kampen for delfinerne, da en af de delfiner, som han trænede til tv-showet "Flipper" frivilligt holdt op med at trække vejret indtil den døde.

"Ric er en sand helt", siger filmens instruktør Louie Psihoyos, der er kendt som fotograf for blandt andet National Geographic. "Han havde succes, berømmelse og penge, men han vendte det hele ryggen for at følge sin samvittighed."

Lavet som actionfilm

Filmen er lavet i stil med en action-film. Både hvad angår kameraføring, klipning og ikke mindst lyden, og den fører publikum med helt ind i bugten, hvor delfinerne indfanges - ofte under stor dramatik.

Filmen fokuserer også på Japans uvilje mod International Whaling Commission (IWC) forbud mod kommerciel hvalfangst, der i øvrigt ikke omfatter delfiner. Filmen påpeger at også delfinerne er mere og mere under pres på grund af forurening af verdenshavene.

En god forretning

Endelig afslører filmen, at der er mange, mange penge i delfiner. En forlystelsespark betaler gladelig op mod en million kr. for en delfin.

"Når man har set filmen tænker man sig forhåbentlig om to gange inden man køber en billet til et delfin-show", siger O'Barry.

Anmeldelse: The Bengali Detective

09-11-2011: En dejlig, livsbekræftende og morsom dokumentarfilm om en danseglad privatdetektiv viser Indiens retssystems forfald. Læs artikel

Anmeldelse: The Greatest Movie Ever Sold

08-09-2011: Morgan Spurlocks totalsponsorerede film om reklamens magt er ganske morsom, men går i opløsning i sin egen ironi og mangel på en egentlig pointe. Læs artikel

Anmeldelse: Inside Job

30-03-2011: En systematisk, ambitiøs og underholdende film om den verdensomspændende finanskrise. Den fik en Oscar som den bedste dokumentar. Læs artikel

Anmeldelse: Howl

25-11-2010: Dette dokudrama om en berømt litterær retssag er først og fremmest værdig og velmenende. Men historien om Allen Ginsbergs digt ”Howl” kan alligevel ikke fortælles for tit. Læs artikel

Anmeldelse: Kapitalismen - En kærlighedshistorie

20-11-2009: Kapitalismen klaskes bastant bagi af den aktivistiske dokumentarist Michael Moore. Han har begået endnu en tankevækkende og ubehagelig øjenåbner. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...