Scorsese barsler med Beatles-dokumentar

Filmmanden Martin Scorsese er i gang med at lægge sidste hånd på en dokumentar om det afdøde Beatles-medlem George Harrison. Scorsese, der også er kendt for succeserne "Taxi Driver", "Goodfellas" og senest "Shutter Island" forventer at sende filmen på gaden til næste år.

- Vi vil ultimativt set gerne lade udviklingen i hans egen musik fortælle historien, hvis vi kan. Billederne, George Harrison selv tog, fortæller i høj grad historien. Der er nogle berømte bidder og noget meget interessant nyt materiale, fortæller stjerneinstruktøren.

Filmen om den tidligere Beatle er blevet til i samarbejde med George Harrisons enke, Olivia. Den får titlen "Living in the Material World: George Harrison" og fortæller om hele Harrisons liv både før, under og efter tiden med verdens mest populære band The Beatles.

Martin Scorsese har især været fascineret af George Harrisons søgen efter spiritualitet. Et emne, der også altid har optaget instruktøren selv.

Mødte Harrison flere gange

- Jo mere man lever i en materialistisk verden, jo større tendens er der til at søge efter ro og et behov for ikke at lade sig distrahere af de fysiske ting, der omgiver en, siger Scorsese.

Han nåede at møde "den stille Beatle" flere gange, inden George Harrison døde af kræft i 2001. Blandt andet under optagelsen til filmen "The Last Waltz" i 1970'erne og igen i starten af 1990'erne.

Ritzau
Har du kommentarer til guide?

Living in the Material World

23-10-2011: Scorseses enorme dokumentarfilm om George Harrison er ujævn, uafklaret og ofte umusikalsk. Læs artikel

Jackson-film omsætter for 100 mio. kr.

30-10-2009: Filmselskabet vurderer, at der er tale om en fantastisk begyndelse på dokumentarfilmen. Læs artikel

Heftig diskussion om Facebook-film

30-09-2010: Sandheden kan ikke komme i vejen for en Hollywood-film - ordene er i de seneste uger bekræftet . Læs artikel

Nye og ukendte sider af en beatle

26-05-2010: To medlemmer af The Beatles er døde. Martin Scorseses film om den ene af dem tager nu form. Læs artikel

Michael Jackson's This Is It

28-10-2009: Ukritisk og filmisk doven dokumentarfilm hylder kongen af pop. Læs artikel

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Nyt om Martin Scorsese
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce