Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Citizenfour | film.guide.dk

Vi ses. Overalt.

Enestående næraktivistisk dokumentar om Edward Snowden og de dage, da han afslørede den verdensomspændende masseovervågningsskandale.

dokumentar
Citizenfour

USA, Tyskland 2014

Instruktion: Laura Poitras

1 time og 54 minutter

Premiere i København, Århus, Aalborg.


Det er lige før, man har lyst til at trække sølvpapirshatten godt ned over panden, når man har set Laura Poitras’ både dragende og rystende dokumentar om whistleblower Edward Snowden – for at gemme sig og skærme sig mod de uoverskuelige konsekvenser af hans afsløringer, der ikke kan lade nogen gå uberørt ud af biografen, hvis man altså ikke allerede var begyndt at kigge sig nervøst over skulderen, eller rettere: se ængsteligt på sin mobiltelefon og computer.

For Snowden afslører i juni 2013, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i kølvandet på den 11. september 2001 har iværksat et massivt overvågningsprogram, der ikke bare kan spore, men som aktivt opsnapper oplysninger om verdens borgere. Vi efterlader os digitale spor, når vi benytter nettet, kreditkort og mobilen med gps, og privatlivet, som vi engang kendte det, er et totalt forandret begreb. Ikke mindst fordi vi altså ikke ved, hvem der kigger med, når vi benytter al vores uundværlige elektroniske legetøj og navigationsredskaber.

»Ikke mig, der er historien«

Og værst, vores intellektuelle frihed indskrænkes, mener Edward Snowden, fordi den historie, som vores dataspor fortæller, ikke nødvendigvis er sand. Skandalen rammer hårdt, da den bliver offentliggjort i den engelske avis The Guardian af journalisten Glenn Greenwald.

Og det varer ikke længe, før Edward Snowdens identitet er kendt. Den unge amerikanske systemadministrator, der ikke længere kunne holde sin viden for sig selv, fordi hans loyalitetskonflikt med borgerne i en fri verden blev større end den, som han måtte opleve med sin arbejdsplads. Han er egentlig ikke interesseret i selv at blive kendt – »det er ikke mig, der er historien her,« siger han – men han ved, at det ikke kan undgås. Hans afsløringers tempi er derfor vel orkestrerede.

Laura Poitras har tidligere stået bag filmene ”My Country, My Country” og ”The Oath”. ”Citizenfour” er sidste del i hendes dokumentartrilogi om tiden efter den 11. september. Hun bliver kontaktet via krypterede mails af én, der viser sig at være Snowden.

Spændende som agentfilm

På grund af Poitras’ tidligere arbejde har Snowden besluttet sig for at lade netop hende følge sine afsløringer. Vi er derfor med i et hotelværelse i Hong Kong, hvor han fortæller til The Guardian-journalisten og til kameraet.

Det, der bliver oprullet, er både værdigt til en agentfilm og en science fiction. Men det er virkelighed. Det er det, der gør filmen så forbandet påtrængende. Så kan man se gennem fingre med, at der er mere aktivisme end objektivitetssøgende journalistik over Poitras’ tilgang til materialet.

Anmeldelse af Sange fra skoven

30-04-2014: Amerikaneren Louis Sarno har tilbragt 25 år hos en pygmæstamme i Centralafrika. Vi følger hans rejse til den nye verden, da han tager sin 13-årige søn med til New York for første gang. Læs artikel

Anmeldelse af Red Army

22-04-2015: Fascinerende dokumentar om Red Army, det sovjetiske ishockeyhold, der var verdens bedste på skøjter. Læs artikel

Anmeldelse af Finding Vivian Maier

22-10-2014: Fortryllende dokumentar om et usædvanligt menneske og en mesterlig fotograf, hvis talent blev opdaget ved et tilfælde. Læs artikel

Anmeldelse af Freak Out

28-09-2014: Allerede i år 1900 levede visionen om fri kærlighed som den vigtigste livskilde. En gruppe radikale unge udlevede årtier før 1960’erne deres drøm om et alternativt samfund. Kreativ dokumentar fortæller søndag aften den fascinerende historie. Læs artikel

Anmeldelse af Alphabet

18-09-2014: Det moderne uddannelsessystem får med spanskrøret af en østrigsk idealist, der med filmen gør sig skyldig i lige så enøjet en praksis som den, han kritiserer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...