Billede fra filmen "Armadillo".
Det skriver Information.
- I den version, jeg så af filmen, var det klip slet ikke med, siger oberst Lars Møller, der er chef for de Internationale Operationer i Forsvarskommandoen og har stået for den første såkaldte sikkerhedsscreening af filmen, der foregik i starten af foråret.
På samme tidspunkt var der imidlertid andre, der fik lov at se de voldsomme optagelser, skriver Information.
Forfatteren Carsten Jensen skriver således et essay om filmen, hvor scenen og ordet ‘likvidering’ er omtalt allerede i april, ligesom dagbladet Politiken efter en fremvisning har været i stand til at skrive om det samme den 5. maj.
Ifølge filmens producer, Sara Stockmann, får forsvaret først den endelige version, hvor den kontroversielle scene indgår, til godkendelse den 10. maj. Det er dagen inden Cannes filmfestivalen åbner, hvor filmen får premiere.
På det tidspunkt har offentligheden altså allerede hørt om scenerne, og det ville være meget problematisk for forsvaret at forsøge at trække noget tilbage så sent i processen.
- Det er ekstremt smart strategi filmholdet har valgt, siger lektor Mark Black-Ørsten, der er ekspert i politisk kommunikation og har forsket i forholdet mellem forsvaret og journalister.
Soldaternes fagforening Centralforeningen for Stampersonel har kritiseret forsvaret for at tillade filmholdet at deltage i soldaternes såkaldte debriefing, hvor den omstridte scene har fundet sted.
RitzauHar du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



