Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Danmark
Norge
England
Finland
Indonesien
Anmeldelse af The Look of Silence | film.guide.dk

Et blik på vanviddet

Joshua Oppenheimer har igen skabt en fremragende, ja, ligefrem nødvendig dokumentar, der sparker benene væk under én og får hjertet til at slå slag over.

Dokumentar
The Look of Silence

Danmark, Indonesien, Norge, Finland og Storbritannien, 2014

Instruktion: Joshua Oppenheimer

1 time og 39 minutter

Premiere i 11 danske biografer


Anonym, anonym, anonym. Rulleteksterne til Joshua Oppenheimers nyeste kæberasler af en dokumentarfilm er fyldt med krediteringer til unavngivne personer. Det er farligt at engagere sig i systemkritik i Indonesien, der siden folkemordet i 1965-1966 har været regeret af dem, der stod bag myrderierne på op mod 1 mio. mennesker. Desto større tak skal der derfor lyde til alle disse navnløse, der har arbejdet sammen med den danskboende amerikaner Oppenheimer om endnu en film om landets betændte sår.

Han stod bag den uafrystelige ”The Act Of Killing” – en af de bedste dokumentarfilm, der er lavet. Nogensinde.

”The Look of Silence” er uløseligt forbundet med ”The Act of Killing”. Idéen til den premiereaktuelle film opstod, før ”The Act of Killing” blev optaget, men den blev først filmet efter, dog inden ”The Act …” fik premiere. For herefter var det for farligt for instruktøren at arbejde i Indonesien igen.

Offeret i hovedrollen

De to film er alligevel forskellige, fordi den første fokuserer på bødlernes stolte genfortælling og genindspilning af historien, mens ”The Look Of Silence” har et offer som hovedkarakter.

Vi følger optikeren Adi, en ekstraordinær mand, der med stor værdighed og mod opsøger de mænd, der brutalt slagtede hans storebror og konfronterer dem.

Nogle benægter, selv om de har pralet af deres ufattelige gerninger til Oppenheimers kamera, andre glider af og bruger ansvarsforflygtigelse a la Nürnberg-nazisternes, nogle kommer med slet skjulte trusler til Adi. Lad fortiden ligge, ellers risikeres en gentagelse.

Vanviddet er monumentalt, men normaliseret i et land, hvor den historiske diskurs og den nationale selvforståelse er defineret af bødler, mordere og gangstere. Oppenheimers film tilbyder et andet sprog end frygtens. Det er ikke bare vigtigt, det er bydende nødvendigt.

Anmeldelse af Shirley & Hinda

13-11-2013: Shirley og Hinda rejser USA tyndt for at få svar på deres spørgsmål om finanskrisen. Læs artikel

Anmeldelse af Freak Out

28-09-2014: Allerede i år 1900 levede visionen om fri kærlighed som den vigtigste livskilde. En gruppe radikale unge udlevede årtier før 1960’erne deres drøm om et alternativt samfund. Kreativ dokumentar fortæller søndag aften den fascinerende historie. Læs artikel

Anmeldelse af The Spirit of ’45

20-11-2013: Ken Loach har bevæbnet sig med faktuelle skyklapper i sin rørende og sympatiske dokuhyldest til socialismen. Læs artikel

Anmeldelse af I Am Breathing

20-06-2013: Dokumentarfilm: Til sidst er vejrtrækningen alt, han har. Men hvor meget eller hvor lidt skal der til for stadig at være menneske? Dette vanskelige spørgsmål undersøges i fokuseret og hjertegribende dokumentarfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Putins kys

18-01-2012: Har Rusland fået sin egen Putin-jugend? Det er stærke sager, Lise Birk Pedersen videreformidler fra landet, der vil være en supermagt, men ikke respekterer kritik. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...