Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Optimisterne | film.guide.dk

Bare kom an

Ufortyndet livsglæde strømmer ud af norsk dokumentar om et old-ladies volleyballhold, der for første gang i 30 år skal spille en kamp.

Dokumentar
Optimisterne

Norge, 2013

Instruktion: Gunhild Westhagen Magnor

1 time og 30 minutter

Premiere 25. september i 11 biografer


Hvem siger, at det er kedeligt at blive gammel? I 40 år har old-ladies volleyballholdet Optimisterne mødtes en gang om ugen for at slå en bold over et net. Spillet er ikke kønt, det er langtfra adræt, og man får lynhurtigt indtryk af, at det handler om at være med og ikke om at vinde.

Men det er sjovt, ikke mindst at være publikum til. Der er regler, som kvinderne ikke kender (må man bokse til bolden?), ja, at der overhovedet findes officielle regler, synes at overraske dem. Denne naivitet, grænsende til enfoldighed, er bittersød, og filmen bevæger sig lige på grænsen til at udstille disse seje kvinder. Men det opvejes af de få af holdets medlemmer, der er trukket frem og blevet gjort til hovedpersoner.

Goro er en af dem. Hun er 98 år gammel og et kraftcenter og en inspiration. Hun insisterer på at stå op, når hun tager sokker på om morgenen, kroppen skal ikke knægte hendes vilje, hun nægter at lade sig kue af alderen. Men hun har samtidig et reflekteret syn på den tid, der svinder, og den korte tid, der er tilbage.

Om det er til ære for filmen, eller om det skyldes et oprigtigt ønske om at presse sig selv til endnu ukendte prøvelser, beslutter holdet at finde et andet pensionisthold, som det kan spille kamp imod. I de seneste 30 år har det ikke spillet en eneste kamp. Det driver filmen videre fra det morsomme og melankolske portræt af den aldrende trup og ud på en rejse. En udvikling og bevægelse, som måske har føltes dramaturgisk nødvendig, men som ikke fjerner de rørende hverdagsaldersbetragtninger, som filmen i allerhøjeste grad sprudler af.

I Sverige finder de herreholdet Krudtgubberne, som gerne vil stille op mod Optimisterne. Kampen bliver en herlig afslutning på et både rørende, morsomt, underholdende og livsglad møde med en flok ældre og gamle kvinder, som man ikke kan andet end at beundre, holde af og heppe på. Det skyldes ikke mindst instruktøren Gunhild Westhagen Magnor og klipperen Robert Stengårds fine fornemmelse for at disponere deres stof. Der er ikke tid til at følge alle holdets medlemmer til dørs, og selv om man kunne ønske at bruge endnu længere tid med hver enkelt kvinde, er der foretaget gode valg og fravalg.

Det er ikke nemt at beslutte, hvilke dele af virkeligheden, som man filmer, der skal udgøre filmens virkelighed. Hvert menneske har noget særligt at fortælle, men det er ikke alle, der kan gøre det på film. Det kan Goro. Ligesom også den 88-årige Lillemor kan det. Nogle af filmens luneste scener har hende i centrum, som da hun skal forsøge at komme op på en barstol i sit nye hus’ smarte samtalekøkken. Bare fordi noget er nyt og ungt, betyder det ikke, at det også er bedst.

Anmeldelse af The Look of Silence

13-11-2014: Joshua Oppenheimer har igen skabt en fremragende, ja, ligefrem nødvendig dokumentar, der sparker benene væk under én og får hjertet til at slå slag over. Læs artikel

Anmeldelse af Freak Out

28-09-2014: Allerede i år 1900 levede visionen om fri kærlighed som den vigtigste livskilde. En gruppe radikale unge udlevede årtier før 1960’erne deres drøm om et alternativt samfund. Kreativ dokumentar fortæller søndag aften den fascinerende historie. Læs artikel

Anmeldelse af Shirley & Hinda

13-11-2013: Shirley og Hinda rejser USA tyndt for at få svar på deres spørgsmål om finanskrisen. Læs artikel

Anmeldelse af Til ungdommen

21-03-2013: "Til ungdommen" om unge i partipolitik ændrer kurs undervejs på grund af virkelighedens indgriben. Læs artikel

Anmeldelse: Benda Billi!

08-09-2010: Fin dokumentar om det congolesiske musikfænomen Staff Benda Billi. Flere er hjemløse, mange er handicappede, og de er blevet et internationalt hit. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...