Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Ekspeditionen til verdens ende | film.guide.dk

Inde i isen

En ekspedition bestående af kunstnere og videnskabsmænd sætter sejl mod verdens ende, hvor de både finder og mister sig selv.

Dokumentar
Ekspeditionen til verdens ende
Danmark, 2012
Instruktion: Daniel Dencik
1 time 28 minutter
 Premiere i dag i et stort antal biografer over hele landet. Herefter vises filmen i udvalgte biografer.
 

Gør det egentlig noget, at isen smelter på polerne, og at verden kommer til at ændre sig?

Spørgsmålet stilles af den tyske kunstner Daniel Richter, der er med på en ellers fortrinsvis dansk ekspedition til det nordøstlige Grønland. Her deltager også en marinebiolog, en arkæolog, en geograf, en kunstfotograf, en zoolog og blandt mange andre også multikunstneren David Dencik, der kan sætte sin signatur på denne dokumentarfilm.

For de mange deltagende er det både en rejse med videnskabeligt og spirituelt perspektiv. Og det er i samtalerne mellem disse midlertidige søens folk, at filmen langsomt forvandler sig fra den rene og meget smukke naturodysse til en filosofisk rejse, der favner både det banale, det åndrige og det vanvidsnære.

Afsondringen, stilheden og det overvældende naturlandskab sætter tanker i gang hos besætningen og hos publikum, der ikke tages i hånden, men som må følge med ad de kringlede veje gennem ismasser og refleksioner.

”Ekspeditionen til verdens ende” har samme søgende form som flere af de medvirkendes forsøg på at forklare fascinationen af dette ukendte land, og man har valgt at bryde billedtrancen op med et til tider bombastisk lydtæppe. Dødsmetal runger flere gange ud af højtalerne, både inde i billedet og uden for, og det nedbryder den poetiske distance, man ellers nemt kan få til den både indre og ydre rejse. For mig virkede det dog mest støjende distraherende om end stilistisk interessant.

Den begejstring, som blandt andet den yderst sympatiske og velformidlende geolog Minik Rosing lægger for dagen, er smittende og et anker for en film, der netop som film kan virke, som sat ud på usikker kurs.

Anmeldelse af Ekstra Bladet uden for citat

01-10-2014: Dokumentarfilm: En glimrende beskrivelse af en avis i dødskamp – eller måske bare i en omstillingsproces. Læs artikel

Anmeldelse af Tal R - The Virgin

22-11-2013: Charmerende film om billedkunstneren Tal R er lystig og legesyg. Læs artikel

Anmeldelse af Shirley & Hinda

13-11-2013: Shirley og Hinda rejser USA tyndt for at få svar på deres spørgsmål om finanskrisen. Læs artikel

Anmeldelse af Moonrider - Kør til du dør

05-09-2012: Daniel Denciks cykelfilm lever primært i kraft af sin fantastiske hovedperson. Læs artikel

Anmeldelse: Fra Thailand til Thy/ Fra Thy til Thailand

02-08-2010: ”Armadillo”-instruktøren har også fremragende film i sit bagkatalog. To antropologiske film om ægteskabsimmigration mellem Thailand og Thy er nu ude på dvd. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...