Billede fra Beatles-tegnefilmen "Yellow Submarine" fra 1968.
The Beatles i er i den grad kommet i vælten igen med genudgivelsen af hele bagkataloget i sidste uge.
Og ny forlyder det ifølge NBC, at Disney vil udsende en ny udgave af tegnefilmen "Yellow Submarine", som oprindelig udkom i 1968 og var instrueret af George Dunning.
Denne nye udgave bliver filmet i 3D og vil blive instureret af Robert Zemeckis, kendt for bl.a. "Tilbage til Fremtiden".
"At lave denne nye 3D-version er en drøm, som bliver til virkelighed for mig", siger Zemeckis ifølge NBC og tilføjer:
"Med de nyeste teknologiske fremskridt vil vi være istand til at sende biografgængerne ud på en rejse uden lige og bringe ny spænding og nye dimensioner til Pepperland og de forskellige undervandsverdener, de (The Beatles, red.) møder".
Den nye udgave af klassikeren vil benytte sig af nogle af de teknikker, som instruktøren tidligere har anvendt i film som "Beowulff" og "Polarekspressen", og iøvrigt indeholde alle de 16 Beatles-sange, der figurerede i originalen.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


