The Times' filmekspert forventer sig meget af Toy Story 3. Foto: AP
Michael Moran, der arbejder som filmekspert på The Times, har kigget i krystalkuglen og kommet med et bud på de 50 største film i 2010 – baseret på antallet af biografgæster.
5. Toy Story 3
”Toy Story 1” var i 1995 filmhistoriens første, fuldt genererede 3D-spillefilm, og ligesom de to første i rækken vil nummer tre blive en succes, tror Michael Moran.
”Pixar er kendt for at skrive gode historier, så der er store forventninger til filmen. Forvent den sædvanlige, høje standard fra Tom Hanks, Tim Allen og alle de andre.”
4. Shutter Island
Martin Scorseses to seneste film, ”The Departed” fra 2006 og ”The Aviator” fra 2004, høstede tilsammen ni Oscars, og i begge tilfælde havde Leonardo DiCaprio en hovedrolle. Det har den 35-årige amerikaner også i Scorseses horror-thriller ”Shutter Island”, som er baseret på Dennis Lehanes roman af samme navn.
”Scorsese og DiCaprio skifter stil i denne film om mystiske sammensværgelser på et psykiatrisk hospital.”
3. Robin Hood
Ridley Scotts storstilede film har premiere i maj, og i rollen som den legendariske bueskytte, der stjal fra de rige og gav til de fattige, er Russell Crowe – kendt for især ”Gladiator” og ”A Beautiful Mind”.
”Filmen er næsten dømt til at blive en af de mest omtalte film i 2010.”
2. Harry Potter and the Deathly Hallows: Del et
Den syvende og sidste Harry Potter-fortælling bliver først afsluttet i del to, som får premiere i juli 2011.
”Troldmændene er væk fra Hogwarts i store dele af filmen, så der er lagt op til en atmosfære, som er anderledes end den, som vi er vant til fra forgængerne.”
1. Iron Man 2
Første del af historien om Marvel-karakteren Iron Man blev et stort tilløbsstykke i 2008, så forventningerne er store til efterfølgeren, der også har Robert Downey Jr. i hovedrollen.
”Alle, der har set Iron Man 1, længes efter den nok største tilskuermagnet i 2010.”
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


