Millionstøtte til film kun få ser

Det betyder, at filmene ikke kommer så bredt ud til danskerne, som det er ønsket fra filminstituttets side.

Produceren Ib Tardini karikerer situationen, men han har ret i, at der er plads til forbedringer i det danske filmstøttesystem.

Det siger Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut (DFI), i et svar på Tardinis påstand i Jyllands-Posten for fem dage siden om, at systemet er indrettet på en måde, så staten i den ene ende af fødekæden propper millioner af offentlige penge i film, som private distributionsselskaber i den anden ende ikke har tillid til, at danskerne gider se og derfor ikke videreinvesterer tilstrækkeligt i.

Kvalitetsfilm i krise
Filmåret 2008 var opsigtsvækkende godt målt på billetsalg for danske film, men en række af de seriøse film, som Ib Tardini er optaget af, klarede sig skidt på markedet. Det kan skyldes, at filmene ikke er gode nok, men også, at nogle branchestrukturer er uhensigtsmæssige.

Eksemplet er Ib Tardinis egen film ”Lille soldat”, instrueret af Annette K. Olesen. Den er set af under 20.000 i Danmark, men filmen har så stor kvalitet, at den er udvalgt til hovedkonkurrencen ved den kommende Berlin International Film Festival.

Smalle film i få biografer
Filmen, som har fået 6,5 mio. kr. i offentlig støtte, kom op i 16 biografer i Danmark, hvor andre film som eksempelvis ”Anja & Viktor” kan nå op på at spille 130 steder samtidig.

»Ib Tardini har ret i, at der er noget her, som vi må kigge på frem for næste filmforlig. Det er vi faktisk også allerede i gang med.

Vi holdt i slutningen af 2008 en større konference, hvor vi talte med producenter og distributører om, hvordan vi optimerer lanceringen. Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende ikke at få sin film bredt ud, men vi kan heller ikke tvinge private selskaber til at tage en økonomisk risiko, som de ikke har lyst til at tage.

Men målsætningen for en offentlig filmpolitik må selvfølgelig være, at filmene kommer ud til så mange danskere som muligt,« siger Henrik Bo Nielsen.

Ib Tardini peger på, at en omfordeling af lanceringsmidlerne muligvis kan være hensigtsmæssig.

Ingen forskel
Som systemet er i dag, får en distributør betalt halvdelen af udgiften til hver filmkopi, og der differentieres ikke mellem meget kommercielle film og de mere kunstnerisk ambitiøse film.

Når en distributør sender ”Anja & Viktor” ud i 130 kopier, hentes der altså betydelige summer i filminstituttet. Spørgsmålet er, om en film, der er designet til at kunne klare sig selv og ikke nødvendigvis kan kaldes kunst, bør lægge beslag på så store dele af ressourcerne.

Ib Tardini mener i hvert fald, at man bør overveje det, og også her er DFI-direktøren lydhør.

Støtte til chance-projekter
»Ib Tardinis bekymringer er reelle, og man skal jo ikke være spåkone for at bekymre sig over, om den generelle økonomiske krise vil gøre producenter og distributører mere forsigtige eller mindre forsigtige.

Jeg synes, at 2008 beviste, at der her fra instituttets side stadig er betydelig villighed til at gå ind i projekter, der også indeholder chanceelementer - tænk bare på ”Frygtelig Lykkelig”.

Men producenterne kan altid hjælpe sig selv ved at lave bedre og vedkommende film,« siger Henrik Bo Nielsen.