Artiklens emner:

Elendige 3D-film truer biograferne

Danske biografer, der har investeret i 3D-udstyr, kan blive ramt af dramatisk amerikansk tendens.

Mens de danske biografer investerer i dyrt 3D-udstyr, er Hollywoods jagt på hurtig profit måske ved at tage livet af 3D-bølgen.

Det kan blive enden på 3D-bølgen, mener eksperter, og det kan koste dyrt for de danske biografer, der har investeret i kostbart udstyr.

Det skriver metroXpress fredag.

Film laves om

Siden "Avatar'"er mange 2D-film nemlig blevet lavet om til 3D for at kunne høste den højere billetpris trods svingende kvalitet.

Men i USA vender bio­grafgængerne nu de dårligt lavede 3D-film ryggen til fordel for 2D.

Det har nyhedssitet The Wrap analyseret sig frem til ud fra tal fra det amerikanske Box Office, der opgør solgte biografbilletter.

"Avatar" var jo tænkt som 3D fra starten. Men de film, der er kommet efter, er jo lavet til 3D ved hjælp af klippeklistremetoden. Det giver et kunstigt produkt uden den rigtige dybdefølelse, og det gider publikum ikke betale ekstra for," siger Claus Christensen, der er redaktør på filmmagasinet Ekko.

Er det Hollywoods skyld?

På amerikanske filmblogge diskuteres det nu, hvorvidt Hollywood selv udhuler 3D-bølgen ved igen og igen at skuffe biografgængerne.

LA Times' filmskribent Patrick Goldstein pointerer, at de triste tal jo dækker over blockbustere, som publikum ellers strømmer til:

"Publikum er ikke overbevist, og det er med til at skabe en dårlig vibe, der efterhånden får flere og flere - også instruktører - til at vende sig mod 3D"

Nægter at lave 3D

Goldstein nævner "Inception"-instruktøren Christopher Nolan som en af dem, der nægter at lave film i 3D. Brancheforeningen Danske Biografer deler nervøsiteten, selv om de danske bio­grafer endnu ikke har mærket faldende billetsalg til 3D-filmene.

"Det er en kortsigtet grådighed i Hollywood, der har drevet det frem. Men hvis det langsigtede heller ikke holder, står vi med et alvorligt problem," siger formand Kim Pedersen.

Kan ende med konkurs

Han mener, det i værste fald kan ende i konkurser for de biografer, der ikke får pengene hjem fra det dyrt indkøbte 3D-udstyr, som i dag findes i alle landets 3D-biografer.

Derfor råder Kim Pedersen biograferne til at være kritiske over for, hvilke 3D-film de viser. Hvis nogle af de store instruktører slutter op, vil han dog endnu ikke erklære 3D for dødt:

"Scorsese har meldt, at han er på vej med en film i 3D, og det er den slags, der skal drive det: Ikke bare at det er 3D, men at filmen faktisk er god."

"Det kræver tre ting, for at en 3D-film lykkes: godt udstyr i biograferne, en film i god 3D-kvali­tet og en film, der er god i sig selv," siger Kim pedersen, formand for branche­foreningen Danske Biografer.

Kilde: metroXpress

SVIGTENDE SALG

  • Mens n?sten 80 pct. af biografg?sterne ifolge det amerikanske Box Office sa "Avatar" ) i 3D, sa er andelen af solgte 3D-billetter dalet for hver film, der siden er kommet ud i 3D. Saledes valgte 70 pct. af amerikanske bio­grafg?ngere, der sa "Alice i Eventyrland", at se den i 3D, mens "Shrek 4' i 3D kun trak 61 pct. M. Might Shyamalans eventyrfilm "Luftens Sidste Mester" (dansk premiere den 19. august) trak 56 pct., og animationsfilmen "Grusomme mig" (dansk premiere den 7. oktober) trak 45 pct.
  • 74 ud af 400 biografsale i Danmark har i dag 3D-teknologi. Der findes 164 biografer i Danmark. Det koster normalt omkring en million kroner per sal at s?tte den op til 3D.
  • Det koster cirka 40 kroner mere at kobe billet til en 3D-film end en 2D. Det er tredje gang, at filmbranchen prover kr?fter med 3D-teknologi. Forste gang var i 1950'erne som en reaktion mod konkurrencen fra fjernsynet. Blandt andre Alfred Hitchcock provede kr?fter med teknologien en enkelt gang, for han opgav. Anden gang var i 1980'erne, hvor gysergenren blev udsat for 3D, og Disneyland lokkede g?ster til med 3D-oplevelser.
Har du kommentarer til guide?

Galleri: Drama

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce