Anmeldelse: Stella

Stella

Frankrig, 2008

Instruktion: Sylvie Verheyde

1 time 43 min.

Premiere i dag i Cinemateket i København

Stella (Léora Barbara) er en rigtig køn lille pige på 11 år. Hun bor på en arbejderklassebar i Paris, som drives af hendes forældre, der slider og fester med baren i centrum, uden smålig skelen til et barns behov.

I en stemning af røg og øl, utroskab og slagsmål vokser hun op med tilfældig omsorg fra barklientellet, hvor stamgæsten Alain Bernard (Guillaume Depardieu) danner et omsorgs-centrum, når de sammen spiller på flippermaskine. Stella har ingen jævnaldrende venner.

Far med pomadehår

Den udeltagende, men sympatiske far (Benjamin Biolay) ligner en yngre og mindre brugt Benicio Del Toro med tilbagefriseret pomadehår og følsomme læber.

Hans sammenknebne øjne bliver tomme, da moderen muntrer sig med en anden og glimter kun passioneret, når de lokale fodboldkampe glider over skærmen.

Moderens (Karole Rocher) tilgang til sin datter er hårdhændet og direkte. Karole Rochers egen servitricebaggrund er med til at danne et troværdigt billede af en sårbar sjæl forskanset i et hårdt panser, en kvinde, hvis drømme aldrig nåede at tage form.

Nye veje

Året er 1977. Stella begynder på en ny skole, en overklasseskole. Også her er hun udenfor.

Hun ankommer med sin fodbold under armen på førstedagen, spytter en dreng i ansigtet og redder sig derfor et blåt øje i skolegården og en omgang verbale tæsk, da hun kommer hjem.

De børn er den slags, som laver lektier og går i seng klokken 8 om aftenen, bemærker hun i en lakonisk voice over.

Stella forsøger at finde en plads i klassen, der emmer af strenghed, egen uformåen, mobberier og fortabthed.

Følsomt portræt

”Stella” er et uhyre følsomt portræt af den vanskelige barndom. Om følelsen af at stå udenfor og dermed om en iboende ensomhed, der langsomt vokser til hårdhed.

Men hårdheden smelter, da Stella knytter venskab med den belæste klassekammerat Gladys (Melissa Rodgirues), og en ny verden åbner sig.

Instruktøren Sylvie Verheydes rolige selvbiografiske film med realistiske miljøskildringer og nænsom portrættering glider langt ind i vores hjertebaner.

Den yndige og stærkt talentfulde Léora Barbara med de duvende lokker ikke bare spiller Stella – hun er Stella. Og for hende kan hjertet kun banke varmt.