Nyhed: Astrid Lindgrens liv på film

To tyske filmselskaber er gået sammen om at skabe en biografisk film om Astrid Lindgren.

Manuskriptforfatter er Benedikt Röskau, der senest skrev drejebog til filmen ”Romy”, der portrætterer den tyske skuespiller Romy Schneider. Hovedrolleindehaver og instruktør er endnu ikke udpeget.

Filmen indspilles i Sverige og vil skildre den svenske forfatters liv op til hendes debut med bogen ”Pippi Langstrømpe”. Da havde hun allerede dramatiske oplevelser bag sig.

Født i Vimmerby

Astrid Lindgren blev født 1907 i Vimmerby. Som 18-årig reporter ved Vimmerby Tidning blev hun gravid med avisens gifte chefredaktør. Hun rejste i hemmelighed til København, hvor hun fødte sønnen Lars.

Da hun i 1931 blev gift med Sture Lindgren kunne hun hente sønnen igen og fik i 1934 tillige datteren Karin. Til hende skrev Astrid Lindgren i 1944 historien om Pippi Langstrømpe for at kunne læse den højt under et sygeleje.

Året efter udkom den som bog, og Lindgrens løbebane som verdens måske mest læste børnebogsforfatter tog sin begyndelse. Hendes bøger udkommer i 100 lande og er oversat til knap 90 sprog. Astrid Lindgren døde i 2002.

Ikke mindst i Tyskland er hun højt elsket, og hendes bøger udkommer i betydelige oplag. De to producenter af den kommende film, Ogglies Film Productions i Hamborg og TV-60-Film i München, er knyttet til forlaget Oetinger, der har udgivet Lindgrens bøger i Tyskland fra begyndelsen.

Lindgrens trofasthed over for Oetinger har betydet, at forlaget blev et af Tysklands største.

Forfatterens datter, Karin Nyman, fortæller til Svenska Dagbladet, at filmselskabernes forbindelse til bogforlaget gør hende tryg ved projektet. Og hun er glad for, at der ikke er tale om et svensk projekt.

»Så kommer filmen ikke så tæt på. Det bliver lettere at skille mennesket Astrid fra skuespilleren. Filmen beretter sin historie, mens jeg har min personlige historie med mor - mit eget billede,« udtaler Karin Nyman til den svenske avis.

Hun fortæller, at hendes mor var så populær i Tyskland i årene efter Anden Verdenskrig, at hun fik breve fra børn, der ville flytte til Sverige efter at have læst bøgerne.

Det er en god idé at kaste lys over den første del af Astrid Lindgrens lange liv, påpeger datteren:

»Skal man forsøge at forklare, hvordan hun kunne blive en så bredt elsket børnebogsforfatter, er det svært at se bort fra barndommen og hvor grundlæggende, den har været for hendes forfatterskab.

De stærkt sansede erindringer, der gjorde, at hun kunne skrive børnebøger, hendes måde at genopleve sin barndom - det bilder jeg mig er det allervigtigste. For hende var det at skrive altid lystfyldt.«

Ikke et offer

Filmen kommer også til at skildre den umulige kærlighedshistorie med chefredaktøren. Astrid Lindgren fødte sit barn i Danmark, fordi man her ikke var tvunget til at opgive navnet på barnefaderen.

Hun var nødt til at efterlade det hos plejeforældre, indtil hun havde fået skik på sin tilværelse. Det, at hun således tidligt måtte stå på egne ben og kæmpe, kan meget vel have givet inspiration til både Pippi og den ligeledes meget selvhjulpne figur Grynet, mener Karin Nyman.

»For mig er det vigtigt, at mor ikke fremstilles i filmen som et offer. Det var hun ikke. Selv så hun sig definitivt aldrig som et offer. Hun havde stor civil courage, det var kendetegnende for hende,« siger hun til Svenska Dagbladet.