Gainsbourg - manden, musikken og myten

Gainsbourg - manden, musikken og myten

(Gainsbourg - (Vie Héroïque))

Frankrig, 2010

Instruktion: Joann Sfar

2 timer 16 min.

Premiere i dag i Grand og Dagmar i København, Café Biografen i Odense og Metropol i Århus

Serge Gainsbourg var en mand, der igennem sit liv blev kendt for fem ting: Sit tag på kvinder, sine nådesløse provokationer, Gitanes-cigaretterne, et grimt-fascinerende fjæs og sin højst originale musik.

Man skal måske nok være noget frankofil for i dag sådan for alvor at kende til den franske multikunstner Serge Gainsbourg (1928-1991).

Det må dog ikke afholde nogen fra at se dette billedmæssigt originalt forløste univers om et bemærkelsesværdigt unikum.

Højlydte støn

Frankofil eller ej: Mange vil pr. automatik kende hans erotiske sang ”Je t'aime moi non pus”, som til stadighed spilles i radioen med en kvinde, der med højlydte støn foregiver (!?) en orgasme.

Sangen skrev han oprindeligt i 1968 til sin elskerinde Brigitte Bardot, men hun forbød dens udgivelse af frygt for sit omdømme og sin rasende mand. I 1969 genindspillede han den med sin viv, den engelske baby-doll Jane Birkin, og med et slag var han verdenskendt.

Alt dette og meget meget viser den frapperende spillefilm ”Gainsbourg - manden, musikken og myten”, som en kompetent og stilsikker dukkefører, den debuterende filmskaber Joann Sfar, står bag.

Eventyrligt univers

Joann Sfar er en fransk, prisbelønnet tegneserietegner. Han serverer ingen lineær biografisk gennemgang af en kunstners liv, men har om sin indgangsvinkel udtalt: »Det er ikke Gainsbourgs sandheder, der interesserer mig, men hans løgne.«

I et bizart, eventyrligt univers, hvor en tegnet karikeret maske får en særlig plads, åbner han med små musiske lapper kapitlerne til det kunstneriske liv og skaberkræften. Hovedstrømmen i denne, er de mange fascinerende kvinder, der væltede ind og ud af Gainsbourgs seng.

Denne film er en nydelse. En nydelse, fordi Serge Gainsbourg i sig selv er en interessant karakter, en nydelse, fordi den handler om sansernes vold på godt og ondt, og specielt en nydelse fordi Joann Sfars univers er så æggende forløst og springer så dominerende frem, som bladrede man i en smukt opsat pop-up-bog.