Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Fassbinder – at elske uden at.. | film.guide.dk

Vanviddet som en mulighed

I sin film om den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder, der døde for nu 33 år siden, tegner Christian Braad Thomsen et fint, alsidigt, personligt engageret portræt af en nær ven og en nyskabende kunstner.

portræt
Fassbinder – at elske uden at kræve
Dansk 2015 Instruktion: Christian Braad Thomsen 1 time og 46 min. Premiere i Grand

Rainer Werner Fassbinder er den betydeligste, mest kontroversielle og provokerende tyske filmkunstner efter Anden Verdenskrig. Fra sin debut i 1969 til sin død i 1982, kun 37 år gammel, lavede han 60 film, og nu – 33 år efter sin død – lever han stadig i dem. Hver og en er de præget af hans umiskendeligt originale udtryksform. Han begyndte som avantgardekunstner, men fik i 1974 et folkeligt gennembrud med ”Angst æder sjæle op” – genial var han også til at finde på fængende titler.

En åbenbaring

For den danske filminstruktør og -journalist Christian Braad Thomsen blev mødet med debutfilmen ”Kærligheden er koldere end døden” et chok og åbenbaring: Her blev filmsproget så at sige opfundet på ny, renset for gængse Hollywood-konventioner, skønt det er en gangsterfilm. Fassbinder brugte lange, faste indstillinger og en ordknap dialog, og filmen blev buet ud på festivallen i Berlin. Men Braad Thomsen var tryllebundet, stiftede venskab med Fassbinder, skrev to bøger om ham, filmede interviews med ham, beundrede ham.

Og beundringen er lyslevende, frisk og spørgelysten i dagens bemærkelsesværdige, personligt engagerede portrætfilm, der som centrum har et langt interview med en så dødtræt og udaset Fassbinder, at Braad Thomsen har ladet det ligge i 30 år uden at turde se det. Fassbinder virker da også, som om han kun lige stikker hovedet op af træthedens lammende hav, når han siger noget, men gør sig alligevel usædvanlige og kloge overvejelser.

Dette basale interview suppleres af andre med både ham og hans medarbejdere, især skuespillerne Irm Hermann og Harry Baer, der begge stod ham personligt nær. Åbenhjertigt fortæller de deres dramatiske historie med den geniale, men uregerligt anarkistiske ven, der satte deres talent fri. Særligt hun var en overgang dæmonisk bundet til og styret af ham. Hans omskiftelige seksualitet blev et problem – han havde både kvindelige og mandlige partnere, og flere af dem gik det ilde.

Selv fordyber Fassbinder sig i brandbare emner som incest, som han henviser til fantasien – han havde et meget nært forhold til sin mor og brugte hende som skuespiller i sine film. Kritisk afvisende, men forstående er han også i sin holdning til Bader-Meinhof-terroristerne. Skarpt sansende oplever han i det samfund, han er en del af, en undertrykkelse, der internaliseres til selvundertrykkelse. Det er her, at hans resignerede betoning af vanviddet dukker op: Samler man et fællesskab, får det uvægerligt et projekt, det vil sætte, tvinge igennem, mens hengivelsen til det kvalificerede vanvid er uden hensigt og derfor uden magtvilje. Minut for minut fængsler filmen og er ikke et øjeblik for lang.

Anmeldelse af Steppeulven

18-02-2015: Biografisk drama: Filmen om Eik Skaløe har ikke held med at skildre ham indefra og er derfor kun glimtvis bevægende. Læs artikel

Anmeldelse af Spies og Glistrup

28-08-2013: Biografisk filmdrama: Underholdende og velspillet fortælling om venskabet mellem to så forskellige sind som Spies og Glistrup. Læs artikel

Anmeldelse: Blues for Montmartre

05-10-2011: Christian Braad Thomsen leverer et velklingende sentimentalt tilbageblik på København som Europas jazzhovedstad i 1960'erne. Læs artikel

Anmeldelse: Tommy

16-11-2010: Tommy Seebach får oprejsning i en dybt rørende og smuk dokumentarfilm. Læs artikel

Nyhed: Dirch Passers liv bliver filmatiseret

10-08-2010: Tanken er ikke ny, men nu er det en realitet: Nikolaj Lie Kaas kan om et år opleves som den store komiker. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...