Savanne Banden

Animation

Savanne Banden

Tyskland, 2010

Instruktion: Richard Klooss og Holger Tappe

1 time 33 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Mennesket er en tyv, som kommer og tager, hvad han vil have.

Det er budskabet i den bombastiske dommedagsprædiken, der bliver holdt i slutningen af den tyske computeranimerede 3D-film, der i udseende lægger sig tæt op af sine amerikanske kolleger som for eksempel ”Madagascar” og ”Ice Age”. Det er godt at se en europæisk animationsfilm med så store tekniske ambitioner, men det er vist også det pæneste, man kan sige om ”Savanne Banden”.

På den afrikanske savanne er der intet vand. På Galapagos-øerne fordrives dyrene af olieforurening. Helt oppe nordpå smelter indlandsisen. Miljøet udsættes for så megen menneskeskabt belastning, at alt dyreliv er truet. Og det vil dyrene ikke finde sig i. Det er filmens store historie.

For at fange de børn, som filmen er henvendt til, tager den lille og nære historie udgangspunkt i surikaten Billy, der med hjælp fra sin ven, løven Sokrates, begiver sig ud på en farefuld færd for at finde vand. En skruppelløs forretningsmand har inddæmmet alt vandet for at udnytte det til sit ferieresort, det selv samme sted, som en klimakonference finder sted.

Kun forretningsmandens lille datter, det endnu ikke korrumperede lille væsen, kan se, hvad der er rigtigt og forkert.

Det skal gerne være morsomt, det skal gerne være dybt, det skal gerne være det hele på en gang, og det er netop forsøget på at favne for meget, der får dette miskmask af økologisk morale og børneunderholdning til at støde sammen i en uskøn eksplosion af miljø-indignation.

Det er ikke for børn.