Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Orla Frøsnapper

Sympatisk og sød er den nye 3D-filmatisering af Ole Lund Kirkegaards elskede ”Orla Frøsnapper”. •Den kommer dog aldrig på højde med hverken det litterære forlæg eller den første filmatisering.

Animation

Orla Frøsnapper

Danmark, 2011

Instruktion: Gert Fredholm og Peter Dodd

1 time 24 min.

Premiere i dag i biografer landet over

I 1980 instruerede Gert Fredholm den i dag kanoniserede danske børneklassiker ”Lille Virgil og Orla Frøsnapper” frit efter romanforlæg af Ole Lund Kirkegaard.

Dansk film bød i begyndelsen af 1980'erne på kunstneriske nybrud inden for børnefilmgenren (tænk blot på Bille Augusts mesterværker ”Busters verden” (1984) og ”Zappa” (1983)), og Fredholms succesfulde Orla Frøsnapper-vision, der ikke mindst blev båret af Allan Olsens infamt fremragende inkarnation af den ene titelperson, viste den særlige grad af magisk socialrealisme, som lige netop kunne udspille sig i Kirkegaards og Bjarne Reuters univers - og også lod sig oversætte til celluloid.

I dag er der så premiere på 3D-animationsversionen af ”Orla Frøsnapper”, hvad der må ses som et oplagt resultat af udviklingen i filmverdenen de seneste år.

Ændret rigeligt

Det fabelagtige udgangspunkt, der dog er modificeret rigeligt og ikke til det bedre, kender vi: I en unavngiven dansk landsby huserer den store lømmel Orla, der er en lang, bebumset lemmedasker, der lever for at give smådrenge en omgang læsterlige prygl ved hver en given lejlighed.

Ballademageren Victor kan ikke lade være med at provokere Orla, mens hans snusfornuftige ven Jakob hælder til, at de skal holde sig i skjul i deres træhule, hvor de sammen med Victors hund Pølse lægger planer for at få Orla ned med nakken.

Flere scenarier kan genkendes fra bogen: Som da Victor snyder Orla til at grave orme i smedens hønsehus under påskud af, at der er en hemmelig skat gemt. Man ser Allan Olsen for sig eller husker de billeder, man i barndommen selv fremmanede ved højtlæsning af Kirkegaards klassiker.

Og dét er ubetaleligt.

Jakob og Victor får selskab af Jakobs kusine, Clara, der er en slagfærdig tøs, og da Cirkus Bardini kommer til byen, og ungerne får nys om, at de selv kan komme til at optræde, sætter de for alvor gang i planmageriet - hvilket naturligvis også får konsekvenser for Orla.

Upåklagelige stemmer

”Orla Frøsnapper” i animerede klæder kommer desværre aldrig på højde med hverken det litterære forlæg eller Fredholms første live action-filmatisering.

Et af de basale problemer med animationsudgaver af disse magiske historier er, at vores forventningsniveau og virkelighedsafstemning fungerer radikalt anderledes, når figurerne er tegnede. Derfor virker det helt gakket at se Allan Olsen kravle ned i kanonen, mens det forekommer naturligt, at en tegneseriefigur gør det. Det magiske udebliver så at sige. Samme problem boksede 3D-udgaven af ”Olsen Banden” med i efteråret.

De danske stemmer ført an af Nikolaj Lie Kaas som den svovlende Orla og Thure Lindhardt som Victor fungerer til gengæld upåklageligt. Men lad ikke ungerne blive introduceret til Kirkegaards magiske verden her. Dertil er for meget gået tabt.

Anmeldelse: Gummi T

16-05-2012: Animationsversionen af ”Gummi-Tarzan” er temmelig charmeforladt og når ikke Ole Lund Kirkegaards historie til sokkeholderne. Læs artikel

Anmeldelse: Niko og de flyvende rensdyr

11-12-2008: Ny dansk animationsfilm skal nok sørge for julestemning. Læs artikel

Anmeldelse: Carsten & Gittes filmballade

04-06-2008: Endelig et rigtig godt filmtilbud til de mindste biografgængere. Læs artikel

Anmeldelse: Den kæmpestore bjørn

09-02-2011: En flot dansk animationsfilm trodser tidens trend. Debutanten Esben Toft Jacobsen viser med ”Den kæmpestore bjørn” en stor indsigt i både den nordiske fortælletradition og i animationens muligheder. Læs artikel

Anmeldelse: Olsen-Banden på de bonede gulve

14-10-2010: I stedet for at blive ved med at være helt sin egen kommer Olsen-Banden i alt for høj grad til at ligne alle de andre. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...