Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Arriettys hemmelige verden | film.guide.dk

Arriettys hemmelige verden

Moralen er, at de store i grunden ikke er større end de små, men at alle har de samme behov og de samme følelser.

Animation

Arriettys hemmelige verden

Japan, 2010

Med dansk tale

Instruktion: Hiromasa Yonebayashi

1 time 34 minutter

Premiere 1. juledag i biografer landet over.

Den film må være noget for de små, for den handler mest om dem og kommer dem i møde med dansk tale.

Den foregår i et nærmest europæisk, gammelt hus med tilgroet have i en forstad til Tokyo. Her bor der ganske almindelige, men lidt sære mennesker, der lever et ganske normalt liv med en dreng på besøg hos sin tante.

Tillid og fortrolighed

Men der bor også andre i det gamle hus – under gulvbrædderne, ganske små mennesker, lilleputter, 10 cm høje, og til dem hører Arrietty og hendes far og mor, der lever skjult, men henter deres daglige fornødenheder ved rapserier fra de store ovenpå.

Som børn er flest, er også Arrietty en nysgerrig pige, der skønt forbud mod at blive opdaget af de store beboere får kontakt med drengen Sho, og de to udvikler et smukt, fortroligt venskab. Men de små væsener opdages af husets mennesker i fuld størrelse, og handlingen udvikler sig dramatisk.

Det er en varm og enkel historie præget af visuel opfindsomhed, en blød, føjelig streg og smukke, rene farver, koloristisk velovervejet, med en massiv tæthed i billederne, der er fyldt ud til rammerne. Den forløber i en tilpas spændende handling, som dog næppe vil skræmme de mindste i biografen, og mødet mellem den lille Arrietty og den store dreng udvikler sig tillidsfuldt og næsten romantisk.

Den samme nysgerrighed

Trods forskellighederne kan de to slags mennesker finde hinanden, for moralen er, at de store i grunden ikke er større end de små, som i deres lidenhed har de samme behov og følelser og nysgerrighed. Det viser mødet mellem de to børn, den lille og den store, som derfor har fremtiden for sig.

Anmeldelse af Hjertets hvisken

20-06-2013: En sød og uskyldig historie om en ung piges første skridt mod at finde sig selv. Læs artikel

Anmeldelse: Legenden om jordhavet

03-01-2008: Begavet og kreativ animation, men det står ikke godt til med handlingen. Læs artikel

Anmeldelse: Kiki - den lille heks

11-10-2007: Først nu kommer historien om en 13-årig pige med magiske evner og egen kost op herhjemme. Det er magisk filmkunst for alle aldre. Læs artikel

Anmeldelse: Nausicaä - Fra vindenes dal

23-06-2011: Der er beskæmmende meget religiøs øko-vækkelse over japansk mestertegners gamle film. Læs artikel

Anmeldelse: Prinsesse Mononoke

28-10-2010: Svimlende, farvemættet og betagende animationsfilm om mennesket og naturen i krig mod hinanden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...