Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Når vinden rejser sig | film.guide.dk

Anmeldelse af Når vinden rejser sig

Animationsfilm: Japaneren Hayao Miyazaki fslutter sit værk på toppen. Helt på toppen.

Når vinden rejser sig

Instruktør: Hayao Miyazaki

Japan, 2013

Premiere i 13 danske biografer.


Den japanske animationsmester Hayao Miyazaki, der gennem de seneste årtier har revolutioneret og revitaliseret tegnefilmen, som vi har kendt den, har bedyret, at ”Når vinden rejser sig” bliver hans sidste film. Den bliver dermed kronen på et vanvittigt imponerende værk, der tæller elskede nyklassikere som ”Kiki – den lille heks” (1989), ”Chihiro og heksene” (2001) og ”Ponyo på klippen ved havet” (2008).

Miyazaki har aldrig godtaget den eksisterende præmis, at animationsfilmen skal være et tuttenuttet og decideret barnligt medie. Han har altid insisteret på at udfolde alverdens problematikker i sine fine film, der rummer miljøkatastrofer, store kærlighedsfortællinger og absurd magi ud over alle grænser. Realismen har aldrig været et bånd, der bandt Miyazaki, selv om hans film i deres følelsesrenhed ligger meget tæt på virkeligheden.

Fortælleglæde

I ”Når vinden rejser sig” flettes flere af Miyazakis tematikker fornemt sammen i en film, der runger af fortælleglæde og visuelt overskud. Den udspiller sig i Japan i tiden mellem de to verdenskrige og fortæller historien om den unge Jirô, der lever et liv i beskedne kår ude på landet. Hans store drøm er at komme til at designe flotte flyvemaskiner, men drømmen kan ikke slå rod i virkeligheden, da Jirô er så nærsynet, at han ikke selv kan gøre sig mange forhåbninger om at flyve gennem luften. Men om natten, når brillerne er lagt, og drømmens billeder overmander vores unge helt, ser verden anderledes ud.

Nu står Jirô på en af sine egne kæmpemaskiner og har fået følgeskab af den italienske aeronautiske ingeniør Caproni, der var en af verdens mest berømte flyvemaskinemagere. Caproni lader Jirô forstå, at det ikke er en mulighed at slukke sine drømme, og helt i Miyazakis ånd bliver drømmenes verden lige så gyldig som virkeligheden. Det bliver således Capronis opfordringer, der bliver grunden til, at Jirô søger optagelse på universitetet i Tokyo – og kommer ind på sit drømmestudie.

Jirô bliver hurtigt en af universitetets mest kompetente ingeniører sit synshandikap til trods, og hans uforlignelige evner bringer ham til Tyskland, hvor han skal kigge på den tyske krigsmaskines fly, som inspiration til den forestående krig.

Det skræmmende

Lige så smukt Miyazaki kan gøre det skønne, lige så grusomt kan han skildre det skræmmende.

Krigsscenerne er blændende. Bomber sprænger huse i småstykker, og jordskælv – iscenesat med uhørt virkelighedsnærhed – lammer landsbyer. Miyazakis skildring af de buldrende rystelser er vanvittigt flot.

Men ”Når vinden rejser sig” er også en kærlighedshistorie. Som ung møder Jirô den kønne Nahoko, der på det tidspunkt blot er en angst lille pige. Båndet mellem dem er dog tydeligt, da Nahoko kigger ham ind i de nærsynede øjne og citerer det Paul Valéry-digt, der indrammer filmen: »Vinden rejser sig. Man må forsøge at leve.«

Og det gør de to, selv om deres kærlighed først fuldbyrdes langt senere. De forsøger. For kærligheden er svær. Dels på grund af krigsvarslerne og Jirôs arbejde med at konstruere den perfekte flyvemaskine, og dels på grund af Nahokos uhelbredelige sygdom. Hun lider af tuberkulose og burde egentlig være indlagt konstant, så hun kan holdes sval og ikke udsætte sig selv for risikoen for forhøjet feber. Men Jirô inviterer hende til at bo hos ham, truslerne til trods.

Stregens potentiale

”Når vinden rejser sig” er et noget nær perfekt værk. Den har ikke den naive poesi fra ”Ponyo” og ”Kiki” og er dermed heller ikke så umiddelbar. Men den er heller ikke lige så økomilitant som eksempelvis ”Prinsesse Mononoke” (1997). Den er til gengæld en vanvittigt flot og fuldendt fortælling om kærligheden, der ikke kommer uden problemer; kærlighed til luften, til menneskeheden og til verden.

Og så er den det endegyldige vidnesbyrd om den tegnede stregs uendelige potentiale.

Anmeldelse: Ponyo på klippen ved havet

13-11-2009: Det tegnede univers i ”Ponyo på klippen ved havet” er eksklusivt og kælet for i en detaljegrad, man sjældent ser. Læs artikel

Anmeldelse: Nausicaä - Fra vindenes dal

23-06-2011: Der er beskæmmende meget religiøs øko-vækkelse over japansk mestertegners gamle film. Læs artikel

Anmeldelse: Prinsesse Mononoke

28-10-2010: Svimlende, farvemættet og betagende animationsfilm om mennesket og naturen i krig mod hinanden. Læs artikel

Anmeldelse: Kiki - den lille heks

11-10-2007: Først nu kommer historien om en 13-årig pige med magiske evner og egen kost op herhjemme. Det er magisk filmkunst for alle aldre. Læs artikel

Anmeldelse af Oppe på valmuebakken

21-03-2013: Goro Miyazaki går i sin fars fodspor med en mild animation. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...