Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Oppe på valmuebakken | film.guide.dk

Anmeldelse af Oppe på valmuebakken

Goro Miyazaki går i sin fars fodspor med en mild animation.

Animation/Børnefilm
OPPE PÅ VALMUEBAKKEN
Japan 2011
Instruktion: Goro Miyazaki
1 time 31 minutter
Premiere i dag i Grand Teatret, København, Værløse Bio, Øst for Paradis, Café Biografen, Biffen Aalborg, Film 6000 Kolding, Katuaq Bio, Grønland.
 

Den japanske tegnefilm anime (eller japananimation) har længe kun haft få afsendere i Danmark. På tv har Pokémon-serien (baseret på et videospil) domineret.

I biografen er det Camera Films (Grand Teatrets distributionsfirma) opsætning af Hayao Miyazakis bagkatalog, der i særdeleshed har introduceret danskerne til de japanske stregfiktioner. Sidstnævnte har været en stor fornøjelse. Ikke blot er biografgængere blevet tilbudt et alternativ til den dominerende amerikanske animationsbranche, den japanske anime giver også et indblik i en kultur og en eventyrtradition, der er væsensforskellig fra vores egen, noget, som man især har set i netop Miyazakis film.

”Oppe på valmuebakken” er dog mere ligetil i sin fortælling. Den er lavet af Hayaos søn, Goro Miyazaki, der egentlig ikke ville følge i sin fars fodspor, men som alligevel endte med at fortsætte den stolte fortælletradition.

Nye og gamle værdier

Filmen udspiller sig i Japan i 1963, året, hvor Tokyo skal være vært for De Olympiske Lege. Det er en brydningstid, hvor landets indbyggere skal forholde sig til de nye vinde, der blæser.

Sammenstødet mellem gamle og moderne værdier er indlejret i den smukke og enkle fortælling om pigen Umi, der samtidig med sine gymnasieforpligtelser må passe hjem og familie. Moderen er fraværende, faderen er død. I skolen møder hun drengen Shun, der er redaktør af skolebladet, og som står for en modernisering af skolelivet. De to teenagere mødes i kampen for at bevare et gammelt klubhus.

Filmen er på overfladen en sød og enkel coming of age-historie om spirende kærlighed og voksenansvar mellem og hos Umi og Shun, men den står på et fundament af flere lag japansk samfundshistorie, der er med til at gøre den spiselig for både et ungt og et ældre publikum.

Der er en stor sanselighed i de naive streger, der drager publikum ind i universet. Der er en ulmende alvor i den lavmælte historie, der faktisk er så enkel, at man næsten håber på mere.

Men modsat Miyazaki den ældre trækker Goro Miyazaki alt ydre drama og tempo ud af filmen, så oplevelsen bliver af en kontemplativ art. Det er en mild, japansk anime, der er anbefalelsesværdig - ikke blot som alternativ til den hektiske vestlige animation, men som selvstændigt, helstøbt tegneværk. Filmen vises med de originale japanske stemmer og med danske undertekster.

Anmeldelse: Legenden om jordhavet

03-01-2008: Begavet og kreativ animation, men det står ikke godt til med handlingen. Læs artikel

Anmeldelse af Når vinden rejser sig

16-04-2014: Animationsfilm: Japaneren Hayao Miyazaki fslutter sit værk på toppen. Helt på toppen. Læs artikel

Anmeldelse af Hjertets hvisken

20-06-2013: En sød og uskyldig historie om en ung piges første skridt mod at finde sig selv. Læs artikel

Anmeldelse: Arriettys hemmelige verden

24-12-2011: Moralen er, at de store i grunden ikke er større end de små, men at alle har de samme behov og de samme følelser. Læs artikel

Anmeldelse: Nausicaä - Fra vindenes dal

23-06-2011: Der er beskæmmende meget religiøs øko-vækkelse over japansk mestertegners gamle film. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...