Artiklens emner:
Find mere om:
Fantasifuld (valgte)
Animation (valgte)
USA

Anmelderne: Shrek leverer varen

Den fjerde og sidste Shrek-film er gedigen sommerunderholdning, lyder det fra anmelderne.

Nogle mener endda, at den er den bedste i serien om trolden Shrek og hans venner siden etteren. Det betyder dog ikke, at den er lige så god.

Anmelderne er nogenlunde tilfredse med "Shrek den lykkelige", men de fleste glæder sig dog over, at det er sidste kapitel i serien.

B.T:'s anmelder Jacob Wendt Jensen hører til blandt de mest begejstrede. Han mener, at filmen "rammer plet" og giver den fire stjerner:

""Shrek 4" er ikke på højde med etteren. Men mindre kan også gøre det. Og uanset om du vælger den danske eller den amerikanske udgave, så er underholdningen i top."

Glimrende underholdning

Også Politikens Kim Skotte ender på fire hjerter.

""Shrek Forever After" er glimrende sommerunderholdning og lever højt og flot på sine etablerede figurer," skriver han og tilføjer: "det er nok meget godt, at man har besluttet sig for at finde enden på legen, mens legen er god."

Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen ligger ligeledes i den høje ende med fire stjerner.

"Selvom ”Shrek den Lykkelige” helt filmpolitisk korrekt er i 3D, er det ikke her, attraktionen ligger. Den findes nærmere i den fortælleglæde, som emmer ud af eventyret," lyder det.

LÆS ANMELDELSE AF FILMEN

Den sjoveste siden etteren

Blandt de lidt mindre begejstrede finder man bl.a. Ekstra Bladets Kirstine Krefeld, som giver filmen tre stjerner.

""Shrek den lykkelige" er (...) langt fra nogen dårlig film - det er bare som om man har set det hele før," skriver hun.

Også Berlingske Tidendes Iben Albinus Sabroe ender på tre stjerner. Hun kalder dog filmen den sjoveste siden "Shrek 1" og skriver:

""Shrek den lykkelige" er indforstået og bør, som lovet, være fjerde og sidste film om fænomenet, men sød er den nu også."

"Shrek den lykkelige" har premiere torsdag over hele landet.

SE TRAILER FOR FILMEN

Anmeldelse: Shrek den Lykkelige

08-07-2010: Eventyr og parforholdsproblemer mikses i det sidste vellykkede kapitel om trolden Shrek. Læs artikel

Anmeldelse: Arthurs Julegaveræs

24-11-2011: Det britiske Aardman Studios har begået original og sprudlende julefilm for hele familien. Læs artikel

Anmeldelse: Gnomeo & Julie

10-03-2011: At parre alle tiders kærlighedshistorie med hævngerrige havenisser fungerer måske på papiret, men ikke på det store lærred. Læs artikel

Anmeldelse: Rango

03-03-2011: Som genreparodi er ”Rango” ganske underholdende, men plottet er for spinkelt til at udgøre en helstøbt film. Læs artikel

Anmeldelse: Yogi Bear

09-02-2011: ”Yogi Bear” sænker den i forvejen tvivlsomme standard for familiefilm. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...