Artiklens emner:
Find mere om:
Fantasifuld (valgte)
Animation (valgte)
Danmark

Nyhed: Berømt svindler-bande genopstår

Tænk at det skulle overgå Egon og vennerne: Kommende animations-film bliver den første 3D-film skabt i Danmark.

Olsen-Banden er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum, det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme.

Så det er der ikke noget nyt i.

Og naturligvis viser det sig at statsministerens spindoktor, den gamle fjende Hallandsen, har igen taget røven på Egon.

Lyssky handel

Pennen skal i virkeligheden indgå i en lyssky handel med Kina. Der er intet mindre end den danske nationalfølelse, Egons ære og 30 millioner på spil.

Egon lægger en plan, han skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveske juice og en god bunke døde rotter.

Christiansborg sættes på den anden ende, metroen forsinkes mere end sædvanligt og Dronningens gardere danser pludselig cancan, når Olsen-Banden springer ud som animationsfilm for hele familien fra producenterne bag ”Terkel i knibe” og ”Rejsen til Saturn”.

Unge stemmer

Stemmerne er fundet blandt de bedste unge komikere og skuespillere og resultatet ligger overbevisende tæt på de originale skuespillere, men med den lille kant, der fører filmen ind i vores tid:

Som Egon kan man høre Martin Buch, Benny leveres af Nicolaj Kopernikus, Kjeld af Esben Pretzmann og som Yvonne hører man en særdeles veloplagt Annette Heick.

TV: Se den nye Olsen Bande her

Tradition og fornyelse

Kodeordet for den nye film har været tradition og fornyelse. Traditionen finder man især i bandens tre medlemmer og Yvonne, der alle ligner de oprindelige skuespillere.

Designet er inspireret af de klassiske Olsen-Banden plakater tegnet af plakatkunstneren Aage Lundvald (1908 til 1983). Han gav sine figurer store hoveder anbragt ovenpå diminutive kroppe og med vægten lagt på genkendelige karikaturer af især skuespillernes ansigter.

Fornyelsen vil publikum opleve både i historie og teknik.

Farvel til Bøffen

Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Peyk, især kendt som en af dansk raps mest begavede tekstforfattere, og han har bragt historien op til de dage, hvor finansboble, friværdi og Fogh satte den dagsorden ved middagsbordene.

Mest markant er opdateringen af bøllen Bøffen, der i ”Olsen-Banden på de bonede gulve” er skiftet ud med et højest nutidigt småkriminelt mekanikerpar, Allan og Johnny.

KPN/uffeC

Anmeldelse: Niko og de flyvende rensdyr

11-12-2008: Ny dansk animationsfilm skal nok sørge for julestemning. Læs artikel

Anmeldelse: Carsten & Gittes filmballade

04-06-2008: Endelig et rigtig godt filmtilbud til de mindste biografgængere. Læs artikel

Anmeldelse: Gummi T

16-05-2012: Animationsversionen af ”Gummi-Tarzan” er temmelig charmeforladt og når ikke Ole Lund Kirkegaards historie til sokkeholderne. Læs artikel

Anmeldelse: Ronal Barbaren

28-09-2011: På trods af puerile platheder en masse, er den animerede barbar-film kedeligt traditionel. Læs artikel

Anmeldelse: Jensen & Jensen

10-08-2011: ”Jensen & Jensen” vil gerne være befriende provokerende, og der er fart på, men ingen logik. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...