Anmeldelse: OP!

• OP
• (UP)
• USA, 2009
• Instruktion: Pete Docter
• 1 time 36 min.
• Premiere i dag i biografer landet over

Oprigtig sympati. Den følelse gennemstrømmes man af, for både sin sidemand og for figurerne, når Disney lukker døren op for sin længe ventede ”OP!”.

At den har været længe ventet skyldes, at bulletiner om dens egenskaber, gjaldede over hele verden fra Cannes filmfestival 2009. Hærdede journalister rapporterede om klumper i halsen og tårer på kinden, da de havde set den som åbningsfilm.

Hovedpersonen, ballonsælgeren Carl Fredericksen, er ellers en gammel gnavpot. Han har levet et stille liv som ballonsælger i en zoologisk have med sin elskede kone, Ellie. De mødtes allerede i barndommens glade dage, hvor de delte den samme passion for eventyreren Charles Muntz' store bedrifter.

Nu er hun død, og Carl sidder ensom tilbage (børn kunne de ikke få) og tænker på det liv, der var. Han elskede sin viv stille beundrende - hun elskede sin mand overgivent og ivrigt snakkende, men altid dybfølt. Den første del, som vises som en ordløs montage om ægteskabets varme og hengivenhed, er så køn og hjertevarm, at den svømmer ud over ægteskabets rammer og når ind til mennesket, når vi er bedst eller får lyst til at være det.

Hus på ballonfærd

Så kommer den del, der er for børn, men som de voksne også skal glæde sig til. Delen om, hvordan Carl Fredericksen beslutter sig for at stikke af fra en vældig byggematador, der bliver ved med at ville have sine store fingre i hans lille hus. Fanden tager ved manden, og for at undgå at blive tvangsindlagt på et alderdomshjem sætter han millioner og atter millioner af balloner til sit lille hus og flyver ud til den verden, som han og Ellie altid drømte om at se.

Hvad han ikke lige havde opdaget, var den lille klumpede, lidt belastende spejderdreng på hans veranda, som han modvilligt bliver tvunget til at lukke inden for og hen ad vejen vokser de til to rigtige helte. Animationen er perfekt i sin enkle streg og humoren fin. Vi er skånet for al det hidsige tingeltangel, som animationsfilm ellers ofte er overlæsset med.

Kun en ond antihelt, en enkelt talende hund (o.k. - der er 100 af slagsen) og en regnbuefarvet mærkværdig fugl, møder vi. Det er historien om ægte kærlighed, eventyr og så om livet, der går videre, når man mister - når hjertet tør åbne sig igen for det nye.