Disney-Pixar har opfølger til "Monsters Inc" i støbeskeen. Ifølge BBC News vil den anden film om de animerede pelsmonstre, der lever af at skræmme børn, ramme biograferne sidst i 2012.
Den første "Monsters Inc"-film trak godt 400.000 danskere til biograferne i 2002. På verdensplan har "Monsters Inc" haft en omsætning på tre milliarder kroner.
Det er endnu uvist om instruktøren af den første Monsters Inc-film, Peter Doctor, også vil instruere opfølgeren. Doctor har senest haft succes med en anden animationsfilm "OP" fra 2009.
Biografgængerne behøver ikke at vente til 2012 med at se det nyeste fra Disney-Pixar. Den 27.juli har "Toy Story 3" dansk premiere, og næste år kommer opfølgeren til ”Biler” fra 2006. Studiet er også på vej med animationsfilmen "Brave" - om en krigerisk prinsesse i 1700-tallets Skotland.
Derudover barsler Disney-Pixar med en håndtegnet "Peter Plys"-film samt "Frankenweenie" - en stop-motion tegnefilm instrueret af Tim Burton.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



