Artiklens emner:
Find mere om:
Brancheinfo (valgte)
Animation (valgte)
Danmark

Nyhed: Forkætret tv-satire som biograffilm

Klovn triumferer i biograferne. Lærkevej er på vej - det samme er kontroversiel dukkefilm.

Først gik den så grueligt meget igennem.

Julekalenderen H*A*S'H, der med et budget på 9 mio. kr. blev afvist af DR2 i 2009.

Men nu lysner det.

Julekalenderen er blevet en pæn succes på nettet, og nu er der store planer om at lade historien om de danske soldater i Afghanistan fortsætte som en biograffilm.

Dermed følger den "Klovn - The Movie" og en kommende filmudgave af TV2-serien "Lærkevej".

God modtagelse

Som begrundelse for at lave en biograf-film giver producenten Niels Bald, at han efter visningen af "H*A*S*H på nettet har modtaget mange henvendelser fra folk, der er tilfredse med, at der på denne måde rettes fokus på de danske soldaters hverdag i Afghanistan.

"Derfor ser jeg, at markedet er åbent for en opfølgende spillefilm, samtidig med at jeg håber på, at det på en ny måde kan være med til at sætte fokus på den hverdag, som de udsendte soldater møder, når de returnerer fra krigsskuepladsen,” siger Niels Bald.

Han gik faktisk allerede sammen med manuskriptforfatteren Carsten Rudolf i gang med at udarbejde manuskriptet til spillefilmen.

Hjemvendt fra krigen

Filmen tager sin begyndelse, da de fire soldaterkammerater Christian, Pinky, Laila og Bimbo fra Julekalender-serien H*A*S*H kommer hjem fra krigen i Problemistan.

Med inspiration fra amerikanske post-krigsfilm tager filmen udgangspunkt i befolkningens ændrede holdning til krigen. De fire karakterer drog af sted som helte, men kommer i filmen hjem til Hopenhagen som skurke og bliver mødt af mistro og forargelse både fra befolkningen og det offentlige.

Ingen vil ansætte dem, og det offentlige vil have dem til at gennemgå en masse psykologtests, inden de – måske - kan blive sluset tilbage på arbejdsmarked.

Tager sagen i egen hånd

For at gøre ondt værre må seriens hovedperson, Christian, ikke se sine børn, som han har fået, mens han var udstationeret, Pinky blive totalt frosset ude i det skånejob, han får, og Laila er blevet invalideret og sidder i kørestol.

Men hvor der er vilje, er der en vej, så Christian, Pinky, Bimbo og Laila tager sagen i egen hånd og gør det, de er bedst til.

Budget på 8 mio. kr.

Filmen har et budget på 8 mio. kr. og Niels Bald satser på at kunne få støtte til den fra bl.a. Det Danske Filminstitut.

På trods af DR2-kanalchef Arne Notkins beslutning om ikke at vise H*A*S*H-julekalenderen, mener Niels Bald ikke, det er umuligt, at også DR kunne gå økonomisk ind i projektet.

"Om ikke andet regner jeg med, at nogle af de udenlandske tv-stationerne, som allerede nu har vist interesse for H*A*S*H-julekalenderen, vil gå skridtet videre og også købe "H*A*S*H - The Movie"

I den forbindelse nævner Niels Bald engelske Channel 4, som han lige nu er i forhandlinger med.

H*A*S*H på nettet:

H*A*S*H sendes fra den 1. til den 24. september på nettet.

Du kan følge serien her

Anmeldelse: Ronal Barbaren

28-09-2011: På trods af puerile platheder en masse, er den animerede barbar-film kedeligt traditionel. Læs artikel

Anmeldelse: Jensen & Jensen

10-08-2011: ”Jensen & Jensen” vil gerne være befriende provokerende, og der er fart på, men ingen logik. Læs artikel

Anmeldelse: Olsen-Banden på de bonede gulve

14-10-2010: I stedet for at blive ved med at være helt sin egen kommer Olsen-Banden i alt for høj grad til at ligne alle de andre. Læs artikel

Nyhed: Berømt svindler-bande genopstår

21-06-2010: Tænk at det skulle overgå Egon og vennerne: Kommende animations-film bliver den første 3D-film skabt i Danmark. Læs artikel

Anmeldelse: Røverbande åbner ny film-æra

23-03-2010: Vi kender dem alene på deres kontrafej. Til oktober åbner de den danske 3D-æra i ny animeret udgave. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...