Grusom massakre som tegnefilm

"Jeg tænkte, at det var noget skummelt noget, og at jeg ikke stolede på sådan et eksperiment. Det kunne der kun komme noget skidt ud af."

Så bastant var den israelske journalist Ron Ben-Yishai i sin afvisning, da filminstruktøren Ari Folman - der selv var soldat i den israelske hær i begyndelsen af 1980'erne - forelagde ham ideen til "Waltz with Basir", der havde premiere på Cannes-festivalen i maj og nu er på vej til Danmark.

Den har dansk premiere den 20. februar, og allerede på lørdag kan den sikre sig en European Film Award for bedste film, bedste instruktør, bedste manuskript og bedste komponist.

800 civile dræbt

"Waltz with Bazir" skildrer den værste massakre begået under borgerkrigen i Libanon. I september 1982 trængte en kristen libanesisk milits – falangisterne - ind i to palæstinensiske flygtningeleje i Beirut - Sabra and Shatila - og som hævn for at deres leder, Bashir Gemayel, blev dræbt af en bilbombe, dræbte militsen hen ved 800 civile palæstinensere.

En senere undersøgelse af omstændighederne omkring massakren afslørede, at de israelske soldater havde tilladt at militsen var trængt ind i lejrene, som den israelske hær havde isoleret efter besættelse af Vestbredden.

Den første journalist, der ankom til lejren efter den blodige massakre, var Ron Ben-Yishai.

Blev overbevist

Massakren er emnet for Ari Folmans film. I stedet for at lave en konventionel dokumentarfilm eller en spillefilm, valgte han at lave en animeret film, og det var det, krigskorrespondenten stejlede over.

"For mig er animation ensbetydende med børnefilm, som du lader dem se, når du vil være i fred", siger Ben-Yishai, der i dag er 65 år, i et interview til BBC.

Men efter at have sat sig nærmere ind i det specielle projekt og den måde Folman bruger animationer på, skiftede han mening.

Historien om massakren er fortalt af den unge soldat Ari Folman.

Et møde med fortiden

Baggrunden for filmen er et tilfældigt møde mellem Ari Folman og en tidligere soldaterkammerat - Boaz Rein Buskila - i en bar. Kammeraten fortalte ham om et grusomt mareridt, i hvilket han blev forfulgt i mørket af 26 glubske hunde. Et mareridt der vender tilbage til ham igen og igen - og som kan relateres ind til massakren i Beirut.

Kammeratens drøm sætter gang i en ransagning af Folmans egen fortrængte deltagelse i krigen. Gennem animerede interviews med gamle soldaterkammerater og rekonstruktioner af deres fortrængte oplevelser søger Folman at bearbejde såvel det personlige som kollektive traume.

Filmen indledes med kammeratens mareridt, og journalisten Ron Ben-Yishai, der har dækket adskillige krige, siger i den forbindelse:

"Det opleves som et virkeligt mareridt, der bliver virkeliggjort. Tro mig, jeg har haft masser af mareridt i den retning. Efter at have været i krig... de hjemsøger dig."

Ben-Yishai har været såret 4 gange i sin 40 år lange karriere som krigskorrespondent og har arbejdet i blandt andet i Kosovo, Irak and Afghanistan.

Fire års terapi

Filmen dokumenterer Ari Folman lange mentale rejse under hvilken han langsomt husker, hvordan han oprindeligt oplevede massakren i Shatila og Sabra som soldat i den israelske hær.

Han beskriver sit arbejde med filmen som fire års terapi, der fik ham til at indse at han stort set havde fortrængt erindringen om massakren.