Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Drengen og verden | film.guide.dk

Verden som kalejdoskop

Smuk og stilsikker brasiliansk animationsfilm fortæller en uudgrundelig historie om en lille drengs søgen efter sin far.

Animationsfilm
Drengen og verden

Brasilien, 2013

Instruktion: Alê Abreu

1 time og 20 minutter

Premiere i 12 danske biografer


En lille dreng med store tomme øjne og runde røde kinder i sit mundløse ansigt drager ud på en hvirvelvind af en færd i håb om at finde sin bortrejste far. Dette er det enkle udgangspunkt for Alê Abreus poetiske og stilistisk imponerende brasilianske animationsfilm ”Drengen og verden”.

Men filmen handler om meget mere end en drengs søgen efter sin fortabte far. Den handler om musik, om tillid, om arbejde og fattigdom, og om nye verdener, der åbner sig, når de gamle lukker ned. Jagten på faderen tager nemlig den unavngivne knægt på arbejde i en bomuldsplantage og hjem til en venlig fremmed i en hektisk storby, hvor alt – selv maskinerne – virker levende.

Animationen i ”Drengen og verden” er yderst fantasifuld, og er man vant til fjernsynsfladens éndimensionelle udbud i børnehøjde, er der her tale om en sand øjenåbner. Abreu leger nemlig mere med formen end med indholdet i sin film, eller man måske skulle snarere sige, at han gør de to størrelser indbyrdes afhængige, således at udtrykket ikke kan adskilles fra tematikken. Så i et vældigt miks af stregtegninger og akvareller og kalejdoskopiske formationer finder filmen sin stemme.

Den levende animation er ekstremt fascinerende, måske især for det voksne publikum, og særligt de mindste vil have svært ved at hitte rede i den dialogløse handling. Desuden er der et uhåndgribeligt element af uhygge i figurernes triste ansigter, der mest af alt ligner kranier.

Men ikke alle animerede darlings behøver jo nødvendigvis at være runde tyksakker med kæmpeøjne, og det er vidunderligt at blive præsenteret for alternativet i biografen.

Anmeldelse: Waste land

04-08-2011: Skraldekunstneren Vic Muniz giver Rios fattigste indbyggere en chance for at ændre kurs i livet ved hjælp af et kunstværk. Læs artikel

Anmeldelse: Persepolis

11-10-2007: Fabelagtig politisk film af Marjane Starapi, der er både lærerig og gribende. Læs artikel

Anmeldelse af Fortællingen om prinsesse Kaguya

30-04-2015: Gudbenådet animation og japansk livsklogskab forenes i denne japanske film. Læs artikel

Anmeldelse af Hjem

26-03-2015: En livlig og opfindsom animationsfilm befolket med spøjse rumvæsener, hvoraf et slår sig sammen med en pige, der under kaotiske jordiske tilstande leder efter sin mor. Charmerende! Læs artikel

Anmeldelse af F for får – filmen

26-03-2015: At lave en lang film over et udpræget kortfilmunivers synes næsten umuligt, men det lykkes med Frode Får. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...