Woodstock genoplivet

»Jeg har lavet syv tragedier i træk, så jeg har optjent retten til at lave en komedie uden ironi og kynisme.«

Ordene er Ang Lees. Instruktøren var 14 år og levede i Taiwan, da Woodstockfestivalen fandt sted, men begivenheden gjorde indtryk på mennesker over alt verden, og nu har den i dag naturaliserede amerikaner skabt en feelgood film om det, han kalder »frigørelse, ærlighed og tolerance« og en »naiv ånd vi aldrig må miste.«

”Taking Woodstock” er et af Cannes-programmets let tilgængelige værker, og det kommer fra en af filmens højst dekorerede skikkelser. Ang Lee (bl.a. ”Brokeback Mountain”) beskrev i 1997 gennem to dysfunktionelle forstadsfamilier de sociale og politiske omvæltninger i USA i 1970'erne i ”The Ice Storm”, og han oplever sin aktuelle film som en beskrivelse af den fest, der forårsagede tømmermændene. Uskyldens sidste øjeblik.

Baseret på biografi

Filmen er baseret på en biografi af Elliot Tiber, en jødisk mand, som troede, at han var i gang med at arrangere en lille kulturfestival, der skulle redde økonomien for forældrenes skrantende skodmotel, men som endte med skabe mytologisk verdenshistorie. En halv million unge, de var i øvrigt langt fra hippier alle sammen, invaderede markerne omkring flækken Berthel, upstate New York.

Med Elliot Tiber (spillet af komikeren Demetri Martin) i centrum viser Ang Lee, hvordan Woodstock-festivalen opstod. Fokus er ikke på scenen og Joplins og Hendrix' musikalske udfoldelser, men på de mennesker, der deltog, og den transformation mange af dem gennemgik i skyggen af Vietnam-krigen.

Men hvad mener Ang Lee, at vi kan bruge Woodstock til i dag?

»Der er brug for Peace, Love & Understanding, hvor Sex, Drugs & Rock 'n' Roll ikke siger mig så meget. Hele ånden fra dengang, kan vi lade os inspirere af. Måden de unge behandlede hinanden og naturen på. Der er ikke indberettet en eneste voldsepisode fra festivalen,« betoner Ang Lee.

Troværdige statister

I genskabelsen af sceneriet var det Ang Lees største udfordring at gøre statisterne troværdige. Filmholdet måtte arrangere deciderede hippietræningslejre for at ramme det oprindelige udtryk, og alligevel var det vanskeligt. Kropskulturen har ændret sig markant over de 40 år, der er gået.

»Det var meget vanskeligt for os at finde så mange naturligt tynde mennesker. Hvis folk er tynde, er de det oftest på en trænet og selvoptaget måde. De er tatoverede og uden kønsbehåring, og de kigger sig selv i spejlet hele tiden. Vi etablerede nogle camps, og her måtte man hverken træne eller barbere sig.«

Filmens hovedperson springer ud som bøsse undervejs og på ”Taking Woodstock”s pressekonference blev Ang Lee af en brasiliansk journalist konfronteret med, at han igen er optaget af homoseksualitet. Ordstyreren fandt spørgsmålet ubekvemt og forsøgte nærmest at bremse det, men Ang Lee anerkendte dets relevans.

»I ”Brokeback Mountain” er homoseksualitet filmens hovedtema, men her kunne vores hovedrolle være hvad som helst. Folk var, som de var. Alt blev tolereret i tre dage.«