Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Fast and Furious 7 | film.guide.dk

Anmeldelse af Fast and Furious 7

Syvende ”Furious”-historie: Forrygende tempo, larm og spektakel til lands og i luften, i ørkenen og i Los Angeles. Man hænger på hele vejen og er godt underholdt, så længe det varer.

Action
Fast and Furious 7

USA, 2015

Instruktion: James Wan

To timer og 17 minutter


De er syv, heraf to kvinder, men de slås som mænd, så ligestillingen er i orden. Og det er syvende omgang. Den første var i 2001.

I spidsen for de syv helte, der inkarnerer de syv ærkeengle, står Dom (Vin Diesel) – en olm dinosaur, men også en blød mand, hvis højeste værdi i verden er familien.

»Jeg har ingen venner. Jeg har familie,« erklærer han.

Familien er dels de seks kampfæller, dels hans bror, Brian (Paul Walker), og hans kone og lille dreng. Men også sin kone, Letty (Michelle Rodriguez), der lider af hukommelsestab, omfatter han med bamset ømhed.

Utrættelig opfindsomhed

B971941077Z.1_20150401175728_000+GQLKAMQG.1-0.jpg

De syv er oppe imod den tøjlesløst nederdrægtige Deckard Shaw (Jason Statham), og filmen handler om deres langstrakte, buldrende opgør. Handler er så meget sagt, for den består af slagsmål, biljagter i hidsigste destruktionsraseri, bragende eksplosioner og bølgende flammehav. Handlingen køres med speederen i bund og drøner fra den ene eksotiske lokalitet til den næste: Fra Azerbadjans øde veje til Abu Dhabis svimlende højhuse. Kampscenerne er koreograferet med massiv vitalitet og forfølgelserne med stakåndet energi. Og det alt sammen med en imponerende, utrættelig opfindsomhed.

Sele i biografsædet

Filmen står fejende flot på det store lærred og underholder så turbulent, at sikkerhedsbælte til tilskueren burde være obligatorisk. Når vi slapper af et øjeblik, serveres der piger med bævrende bikini-bare baller, mens rapperen Ludacris og sangeren Tyrese Gibson holder en slagfærdig, mildt ironisk distance til hele arrangementet.

Filmen er tilegnet Paul – Paul Walker, der har spillet bror Brian i alle syv film, men omkom i en færdselsulykke i 2013. Man må gå ud fra, at han morer sig i sin grav.

Anmeldelse: Fast & Furious 5

05-05-2011: Speederen bliver trådt i bund. Alligevel er der meget lidt fart over feltet i den hjernedøde femte del af ”Fast & Furious”-serien. Læs artikel

Anmeldelse af The Expendables 3

14-08-2014: Stallone og co. har som altid problemer med at fortælle en sammenhængende, meningsfuld historie, men der er smæk for skillingen. Læs artikel

Anmeldelse af Fast & Furious 6

23-05-2013: Der er som forventet intet nyt at komme efter i ”Fast & Furious 6”, der sine steder er så grotesk i sin action, at den næsten bliver morsom. Læs artikel

Anmeldelse af Brick Mansions

24-04-2014: Paul Walkers sidste film er en flovset omgang actionleg. Læs artikel

Anmeldelse: Fast and Furious

03-04-2009: På sine egne simple, men kontante præmisser lever ”Fast and Furious” op til sit navn og er ganske underholdende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...