Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Iron Man 3 | film.guide.dk

Mennesket inden i helten

Robert Downey Jr. er stadig i hopla som Tony Stark, men rollen og filmene udvikler sig ikke ud over gentagelsesniveau.

Action
Iron Man 3
USA, 2013
Instruktør: Shane Black
2 timer 10 minutter
Premiere i dag i biografer landet over
 

Finansgiganten Tony Stark (som altid Robert Downey Jr.), der i pansret form bliver til Iron Man, er en af den slags superhelte, der ikke er helt ufejlbarlige. Stark har et kæmpeego, er dameglad ud over det sædvanlige og rammes nu i den tredje Marvel-film om ”Iron Man” også af angstanfald. For er det manden eller dragten, der gør en helt? Det er netop denne menneskelighed, der gør helten fleksibel og ikke bedaget.

Det er der desværre så andet, der er i ”Iron Man 3”, som ikke overraskende udspiller sig i 3D. Her må Tony Stark, der nu danner fast par med direktøren Pepper (Gwyneth Paltrow), se sig udfordret af en fjende så lumsk, at han er lige ved at komme til kort.

Stark får et visitkort fra den visionære Aldrich Killian (Guy Pearce). Stark er dog mere interesseret i at knalde med den sexede forsker Maya (Rebecca Hall), så han brænder Killian af. Det skulle han imidlertid nok ikke have gjort, for det lykkes for Killian at realisere sine lumske planer om at kunne omprogrammere menneskets dna og dermed at kunne kontrollere og perfektionere deres kroppe, der i tilgift kan klare op til 3.000 graders varme.

Det går altså hedt for sig i ”Iron Man 3”, der desværre ligesom toeren lider under, at man føler, at det hele er en gentagelse af en gentagelse. Effekterne er flotte, men ikke overvældende, og den efterhånden ret gamle drengerøv Downey Jr., der nok stadig lirer sine satiriske oneliners af med præcision, virker en smule metaltræt.

Ikke alene er tiden løbet fra hans George Michael-trimmede 1990’er-skæg, instruktøren Shane Black bruger også sin hovedrolleindehaver på samme måde som i den intelligente og ustyrligt morsomme ”Kiss Kiss, Bang Bang” (2005), men rammerne her er ikke til det.

Det absolut bedste – og det er til gengæld også rigtig godt – i ”Iron Man 3” er den halvgeniale Ben Kingsley som den formodede superterrorist Mandarin. Resten synes set før.

Anmeldelse: The Avengers

26-04-2012: En fanfilm om Marvels hævnende helte er en kedelig computerspils-collage. Læs artikel

Anmeldelse: Iron Man 2

29-04-2010: Robert Downey Jr. er stadig på toppen, men resten af filmen følger ikke helt med. Læs artikel

Anmeldelse af Mad Max. Fury Road – 3D

14-05-2015: Action: Charlize Theron har den egentlige hovedrolle i dette ødelæggelsesorgie, en reboot af kultfilmen Mad Max. Læs artikel

Anmeldelse af X-Men - Days of Future Past

21-05-2014: Bryan Singer løfter tegneserie-blockbusteren til et nyt niveau med den seneste, forrygende filmatisering af ”X-Men”. Læs artikel

Anmeldelse af The Amazing Spider-Man 2

16-04-2014: Actionfilm: Den oprindelige, naive charme ved tegneseriehelten er genfundet i Marc Webbs anden Spider-Man-film. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...