Nyhed: Cannes mestre: Inglourious Basterds (Tarantino)

Det er den korte version, at Tarantinos ventede Inglourious Basterds.

Det er præcist et år siden, at Quentin til en master class i Cannes fortalte om denne her film. Han sagde, at han var på vej til Tyskland, for at filmen den. Han håbede, at den ville være færdig til Cannes 09.

12 måneder fra pre-produktion til premiere. Det er vildt. Specielt, når filmen er en krigsfilm, den er lang, den kræver mange locations, kostumer og kompliceret casting.

Quentin har arbejdet hurtigt. Tres vite. De wrappede for 3 måneder siden, lige nu står Tarantino og Brad Pitt 5 meter fra dette tastatur med en klassisk Tarantinofilm under armen.

The Bastards

8 jødiske soldater sendes ned midt i Frankrig. Deres opgave er simpel. Slå så mange nazier ihjel som muligt. Og så skal de så lige skalpere dem. Og deres leder, Aldo Raines (Bard Pitt), kaldes The Apache, så han vil for traditions skyld have toupeerne med hjem.

Samtidig arbejder La Resistance med at finde det perfekte plot, så de kan få skovlen under Wehrmachten.

Ja, det er vel cirka det.

Nå... Der er en sidehistorie med en ung, jødisk pige, der oplever traumet, at hendes forældre bliver slået ihjel. Hun undslipper, og jeg skal da love for, at hun vender tilbage for at få sin hævn.

Tarantino

Traditionen tro er der masser af referencer til 60’er og 70’er krigsfilm. Sikkert favoritter for instruktøren. Ikke klassikerne, men B-film – den type, hvor logik og kontinuitet er ligegyldig. Det handler mere om at bygge op til det ultimative scener, hvor salen skal løfte sig.

Og det gjorde salen til dagens screening.

Tarantino leger med filmtradition, han leger med filmsproget. Han arbejder med genrefilm. Stunt, kampsport, hævnfilm og nu krigsfilm.

Hvorfor 2. Verdenskrig?

I Tarantinos tidligere film har han ofte leget med hævn som driver. Hans figurer hævner effektivt og meget. Det er ofte grotesk, og derfor ofte sjovt, hvis man har Quentins humor. 2. Verdenskrig er et godt sted, at bruge hævnen – der er en del at hævne, specielt hvis man vælger jøderne som bødlerne.

Film kan ende krige

Bag de godt komponerede scener, bag den vanlige sprøde dialog, bag den tydelige hyldest til helte-film ligger der en diskutabel og spændende pointe: Kan film og kunst stoppe en krig? Well, I Quentin Tarantinos pastiche-univers, den slags kan ske.

Tarantino har lavet en klassiker for fans. Det er for sine fans, at han laver film. Denne her vil ikke tilføje nye, men de gamle får alt det, som de forventer.

Vi kender ham nu, og han kan sin stil til perfektionisme. Dermed også sagt, at denne film ikke vender Tarantinos karriere i en ny retning. Det er ikke denne film, der giver ham Palmen heller.