Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Predators

”Predators” ligner en undskyldning for et halvblodigt computerspil, men er ret underholdende.

PREDATORS

USA, 2010

Instruktion: Nimrod Antal

1 time 47 min.

Premiere i dag i biografer landet over

En kulørt flok lejesoldater, forbrydere og straffefanger fra alverdens lande finder sig strandet i junglen på en fremmed planet. Det viser sig hurtigt, at de slet ikke er alene, og at planetens andre beboere er både sultne og smarte.

Så ved man jo nogenlunde, hvordan det nok går de næste syv kvarters tid. Meget mere end en undskyldning for et halvblodigt computerspil ligner ”Predators” da heller ikke.

Den er en slags fjern efterkommer af John McTiernans væsentligt mere originale, uhyggelige og makabre ”Predator” fra 1987. Dengang var det Arnold Schwarzenegger, der i den sydamerikanske jungle bekæmpede titlens delvis usynlige rumvæsen.

Gemytlige gys

Det tjener den opfindsomme ungarsk-amerikanske instruktør Nimrod Antal og filmens producer/forfatter Robert Rodriguez til ære, at de formår dels at holde energiniveauet højt fra første billede, dels undervejs at vende og dreje deres spinkle historie så meget, at ikke alle detaljer er lige forudsigelige. Og den sarte Oscar-vinder Adrien Brody formår så sandelig også at slumme den veloplagt som holdets kyniske anfører.

Men det er samtidig derfor filmen i længden bliver mere hyggelig end det modsatte. Den er alligevel for gemytlig og har for meget glimt i øjet og selvironi til for alvor at skræmme.

Virkningsfulde og mindeværdige gys beror jo frem for alt på antydning og overraskelse. Det her kan mest anbefales til meget milde tømmermænd og til sarte sjæle, der ikke tør se rigtige splatterfilm.

SE TRAILER FOR FILMEN

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Action

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce